Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Økonomikonsulent søges til Center for Økonomi og Indkøb


Er du økonomifagligt bredt velfunderet, detaljeorienteret og trives du i en understøttende og rådgivende stabsfunktion, så er det dig vi søger til en nyoprettet stilling i Team Mellemkommunal Refusion.

Da vi i Fredensborg Kommune har besluttet at styrke indsatsen i arbejdet med de mellemkommunale refusionssager, søger vi en økonomikonsulent til Team Mellemkommunal Refusion. Teamets kerneopgave er at sikre, at Fredensborg Kommunes mellemkommunale refusionssager bliver behandlet korrekt; både i økonomisk, juridisk og socialfagligt henseende.

Dette gør vi ved følgende, som også vil være en del af din opgaveportefølje:

  • Controlling af mellemkommunale betalinger og fakturaer
  • Udsøgning af relevant data
  • Analysering af økonomidata
  • Rådgivning og undervisning af fagcentrene
  • Udvikling af automatiske processer
  • Sagsgennemgang


Om dine faglige kvalifikationer  
Vi ser gerne, at du har en videregående uddannelse indenfor økonomi eller anden relevant økonomifaglig uddannelse. Du skal endvidere have minimum et par års erhvervserfaring.

Om dine kompetencer
Det er ikke en forudsætning for at kunne varetage stillingen, at du er fagekspert indenfor området. Det mellemkommunale område er dog komplekst og derfor skal du være nysgerrig på at lære området at kende og være indstillet på opkvalificering.

Det er vigtigt for os, at du er serviceminded og synes at det er meningsfuldt at have et arbejde hvor du, som en del af staben, understøtter og rådgiver fagområderne; Det er nødvendigt for at vi, i organisationen, lykkes med løsningen af de mellemkommunale opgaver. Du skal derfor være tryg ved at varetage en selvstændig konsulentrolle.

Da vi i teamet har forskellig faglig baggrund og derfor fagligt komplimenterer hinanden, skal du samtidig kunne værdsætte og bidrage til kollegial sparring.

Vi ser gerne, at du har et kendskab til kommuners økonomi, herunder at du er bekendt med den autoriserede kontoplan og konteringsregler. Endvidere forventes et indgående kendskab til Excel; du skal være vant til at anvende det som et centralt arbejdsværktøj.

Om Center for Økonomi og Indkøb
Centrets overordnede formål er at sikre en stærk økonomistyring og en sikker drift. Centret står for at udarbejde materialer vedrørende kommunens økonomi og økonomistyring til byråd og direktion, samt at servicere kommunens fagcentre og institutioner i forhold til økonomi, løn, indkøb og udbud. Centret dækker økonomien på hele det kommunale opgaveområde, er nerven for kommunens økonomistyring og et velfungerende center med gode samarbejdsrelationer til den øvrige del af kommunen.

Center for Økonomi og Indkøb består af 5 teams; Team Budget, Team Indkøb, Team Regnskab, Team Løn og Team Mellemkommunal Refusion.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Ansættelsesstedet er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

Vi har fleksible rammer for arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde.

Om ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. marts 2026, klokken 12. Samtaler afholdes torsdag den 26. marts 2026. Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. maj 2026.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Lene Pil Olsen på telefonnummer 23649709.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.



🕑  |  Kokkedal  |  24-03-2026 12:00


Ansøg her

Virksomhed
Fredensborg Kommune
Arbejdssted
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Kviknummer
LJA-6385
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
24-03-2026 12:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Fredensborg Kommune
Arbejdssted
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Kviknummer
LJA-6385
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
24-03-2026 12:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken