
Chef for Politik og Presse
Vil du løfte Djøfs politiske- og pressemæssige gennemslagskraft yderligere?
Har du det strategiske overblik, relationelle evner og den faglige tyngde, der kan omsætte analyser, alliancer og dagsordener til reel indflydelse?
Vi søger en chef for Politik og Presse, der kan stå i spidsen for to ligeværdige fagområder og videreudvikle Djøfs position som en stærk, professionel og indflydelsesrig stemme – i både erhvervsliv, beslutningsrum og presse.
En central strategisk nøgleposition
I Djøf repræsenterer vi mere end 110.000 medlemmer i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Vores medlemmer skaber værdi i virksomheder, organisationer og myndigheder og spiller en afgørende rolle i udviklingen af Danmark.
Med strategien Flere gennem Faglige Fællesskaber har vi prioriteret få, klare politiske mærkesager og en styrket position. Ambitionen er tydelig: Djøf skal være en dagsordenssættende og indflydelsesrig aktør – med gennemslag, der kan mærkes.
Arbejdet er i gang. Nu skal vi eksekvere på strategien, styrke gennemslagskraften og tage næste skridt i løftet af Djøfs position yderligere – med endnu stærkere adgang, indflydelse og synlighed.
Som chef for Politik og Presse får du ansvaret for, at Djøfs politiske indsatser og pressearbejde udvikles strategisk, prioriteret og integreret.
Du får ansvar for at:
- styrke og udbygge Djøfs indflydelse som arbejdsmarkeds- og interesseorganisation
- sikre kvalificeret adgang til relevante beslutningsrum
- opbygge og vedligeholde strategiske alliancer med virksomheder, organisationer og øvrige aktører
- omsætte politiske analyser, kampagner og udspil til konkret politisk effekt og fastlagte effektmål
- sikre en strategisk, prioriteret og professionel presseindsats med tydelig kobling til mærkesagerne og Djøfs samlede kommunikationstryk
- udvikle Djøfs position som troværdig og relevant ekspertorganisation i pressen
- betjene direktion, formandskab og politisk system med analyser, rådgivning og strategisk sparring
Det er en central opgave at sikre, at politik og presse forstærker hinanden og skaber reel indflydelse og synligt gennemslag. Rollen forudsætter tæt samspil med særligt Marketing og Kommunikation, hvor det er en fælles strategisk ledelsesopgave at sikre, at politiske prioriteringer og brandpositionering spiller sammen og styrker Djøfs aftryk i beslutningsrum, offentlighed og blandt medlemmer.
Ledelsesrollen
Du bliver daglig leder for 10 medarbejdere: politiske konsulenter, presseansvarlige, en politisk kampagnemanager samt to studenter. Medarbejderne har høj faglighed og stor selvstændighed. Flere politiske konsulenter kan – sammen med Djøfs politisk valgte og administrerende direktør – optræde som talspersoner i medierne. Pressemedarbejderne varetager pressehåndtering og rådgivning, men er ikke talspersoner.
Din opgave er at sætte strategisk retning, sikre skarp prioritering og skabe sammenhæng i politik- og presseindsatsen tæt på direktion, politisk valgte og medier. Du skal omsætte afdelingens faglige styrke til tydelig gennemslagskraft, øget adgang og synlighed.
Rollen er primært strategisk og ledelsesmæssig. Du kan eventuelt være talsperson på et udvalgt område, men har først og fremmest ansvar for den samlede tilrettelæggelse af indsatsen og for at understøtte Djøfs politisk valgte og administrerende direktør i deres offentlige fremtræden.
Det kræver faglig tyngde, organisatorisk modenhed og personlig gennemslagskraft.
Vi søger en profil med tyngde og forestiller os derfor, at du:
- har solid erfaring med strategisk interessevaretagelse og dokumenterede resultater
- forstår beslutningsprocesser og magtdynamikker – og kan navigere sikkert i dem
- kan skabe adgang, relationer og alliancer
- har erfaring med strategisk kampagnearbejde og presse
- kan omsætte viden og analyser til position og indflydelse
- har ledelseserfaring, er investeret i ledelsesopgaven, og kan lide at skabe resultater gennem andre
- er analytisk stærk, politisk tænkende og relationelt begavet
- motiveres af at løfte en organisation yderligere og skabe resultater, der rækker ud over det enkelte udspil
Bliv en del af et Djøf i udvikling
Djøf er i fremgang og i strategisk bevægelse. Den politiske og pressemæssige indsats har høj ledelsesmæssig bevågenhed, og der er klare ambitioner og tydelige mål for succes.
Som chef for Politik og Presse får du en reel mulighed for at præge Djøfs position i både erhvervsliv, beslutningsrum og presse – og for at sætte retning for et stærkt fagligt miljø.
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Lyder det som et match?
Har du uddybende spørgsmål til stillingen og forventningerne, kan du kontakte direktør Camilla Struckmann på 30 10 33 10 eller cst@djoef.dk. Hvis dine spørgsmål drejer sig om ansøgningsprocessen eller lign. kan du kontakte HR-konsulent Rose-Maria på rak@djoef.dk.
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest torsdag den 12. marts 2026. Vi forventer at holde første samtaler mandag den 16. og tirsdag den 17. marts, med testforløb i uge 12, og anden samtaler tirsdag den 24. marts.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøg her
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
LJA-6245
Fuldtid
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
12-03-2026
Tilbage til søgning




