Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Vil du arbejde dér, hvor politik, ledelse og børne- og ungeliv mødes?


Vi søger nu en chef- eller specialkonsulent samt en projektleder/konsulent til centerchefens sekretariat. Projektlederstillingen er en tidsbegrænset ansættelse på ét år.

Odsherred Kommune søger to konsulenter, der vil være med til at gøre en reel forskel for børn, unge og familier.

I Center for Børn, Unge og Familier er vi i gang med vigtige forandringer. Vi arbejder for, at børn og unge får den rette støtte tidligere – og at flere løsninger skabes i stærke fællesskaber tæt på hverdagen. Det kræver både overblik, samarbejde og mod til at tænke nyt. Derfor søger vi nu en chef- eller specialkonsulent samt en projektleder/konsulent til centerchefens sekretariat. Projektlederstillingen er en tidsbegrænset ansættelse på ét år.

I begge stillinger får du en central rolle tæt på både den politiske ledelse og centerledelsen. Du bliver en del af et miljø, hvor der er kort vej fra idé til beslutning og hvor beslutninger hurtigt bliver omsat til handling. Det betyder, at dit arbejde kan mærkes i praksis og gøre en forskel i børn og unges hverdag.

Du må du gerne lade det fremgå tydeligt, hvilken en af stillingerne du søger i din ansøgning.

Chef- eller specialkonsulent til politisk betjening og ledelsesunderstøttelse (fast stilling)

Til stillingen som chef- eller specialkonsulent søger vi en til politisk betjening, ledelsesunderstøttelse og strategisk udvikling på børne- og ungeområdet.

Som chef- eller specialkonsulent er din vigtigste opgave at sikre et godt og solidt grundlag for politiske beslutninger. Du arbejder med at forberede sager og dagsordener, følge op på beslutninger og understøtte, at de bliver ført ud i livet. Samtidig hjælper du med at bringe viden, erfaringer og behov fra organisationen tydeligt ind i de politiske drøftelser. Du refererer direkte til centerchefen og spiller en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, ledelsens prioriteringer og hverdagen i driften.

Dine hovedopgaver

  • Koordinere og kvalitetssikre den politiske betjening i centret – herunder sagsfremstillinger og dagsordener til Udvalget for Børn, Læring og Familie
  • Fungere som referent på udvalgsmøde
  • Sikre et velfungerende årshjul for udvalget og understøtte centerledelsens strategiske prioritering, så de relevante sager behandles rettidigt
  • Varetage intern og ekstern kommunikation i relation til politiske og strategiske indsatser
  • Derudover vil du i et vist omfang blive involveret i analysearbejde, notatskrivning, faglige oplæg og beslutningsgrundlag samt deltage og evt. drive tværgående udviklings- og forandringsprojekter i centeret

Din profil

  • Du er formentlig AC-generalist (cand.scient.pol, cand.scient.adm. eller lign.)
  • Du har erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Du har erfaring med politisk betjening, sagsfremstilling og ledelsesunderstøttelse
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til forretningsorden for stående udvalg og referatskrivning, men hvis du i øvrigt er den rette kandidat og har lysten til opgaven, hjælper vi dig med at få kompetencerne
  • Stærke skriftlige og analytiske kompetencer
  • Struktureret og selvstændig – og trives i en hverdag med korte deadlines og skiftende opgaver
  • Du er god til relationer og samarbejde

Stillingen kræver fleksibilitet og nogle gange er der behov for, at du arbejder på skæve tidspunkter – særligt i forbindelse med politiske møder og korte frister.

Projektleder/konsulent til forebyggende indsatser (projektansættelse på 1 år)

Vil du være med til at udvikle nye løsninger, der gør en positiv forskel for børn, unge og familier?
Som projektleder eller konsulent i Odsherred Kommune får du en central rolle i et vigtigt udviklingsarbejde, hvor vi sætter tidligere hjælp og stærkere fællesskaber i fokus.

Byrådet har afsat midler til etårige projekter, som skal afprøve nye måder at arbejde på og styrke samarbejdet omkring børn og unge. Det betyder, at du kommer til at arbejde tæt på praksis – og med mulighed for at se dine idéer blive omsat til handling.

Arbejdet handler blandt andet om at:

  • afprøve nye løsninger og måder at samarbejde på i hverdagen
  • skabe bedre sammenhæng mellem dagtilbud, skoler, PPR, sundhedspleje og familieområdet
  • se nærmere på området for specialundervisning og visitation for at vurdere, om tilbud og ressourcer kan tilrettelægges bedre fremover

Du får ansvar for at drive og støtte udviklingen, både når de overordnede retninger skal fastlægges, og når idéerne skal føres ud i livet.

Dine hovedopgaver

Dine konkrete opgaver afhænger af din erfaring og profil, men kan blandt andet være at:

  • lede eller deltage i mindre projekter som en del af den samlede udviklingsindsats
  • understøtte, at nye løsninger bliver taget i brug, og følge op på, hvordan de fungerer i praksis
  • planlægge, hvordan nye tiltag skal gennemføres, og hjælpe med at sikre, at de bliver realiseret
  • bidrage til at forbedre arbejdsgange og samarbejde i centeret
  • være med til at beskrive og udvikle kommunens særlige tilbud til børn og unge – herunder målgrupper, indhold og økonomi
  • udarbejde korte notater, oplæg og præsentationer til ledelse og politisk niveau

Stillingen er tidsbegrænset til ét år og henvender sig til dig, der trives med udviklingsopgaversamarbejde og et job, hvor du kan være med til at skabe konkrete forandringer.

Din profil

  • Relevant kandidatuddannelse (AC-generalist) eller professionsuddannet med en overbygning (kandidat/master)
  • Du har formentlig et par års erfaring, men hvis du er nyuddannet kan det også være erfaring fra studenterjob eller lignende
  • Stærke skriftlige og analytiske kompetencer
  • Interesse og viden om børne- og ungeområdet
  • Gode samarbejdsevner
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra lignende udviklings- og forandringsopgaver og hvis du har arbejdet i en politisk ledet organisation

Du er analytisk, struktureret og handlekraftig og trives med både strategisk tænkning og praktisk gennemførelse.

Fælles for begge stillinger

Du refererer til centerchefen og arbejder tæt sammen med hende og centerledergruppen. Samtidig bliver du en del af en velfungerende konsulentgruppe i administrationen med omkring 10 kolleger.

Lyder det som noget for dig at arbejde tæt på beslutningerne og være med til at forme fremtidens indsatser for børn og unge?

Om Center for Børn, Unge og Familier

Centeret samler hele 0–18/25-årsområdet i Odsherred Kommune og har ca. 1.150 medarbejdere.

Vi arbejder målrettet med at skabe:

  • Tidligere og mere forebyggende indsatser
  • Stærkere tværprofessionelt samarbejde
  • Mere helhedsorienterede løsninger
  • Flere børn i almene fællesskaber

Du bliver en del af et center, hvor samarbejde, tværgående løsninger og en helhedsorienteret tilgang til børn, unge og familier står i centrum.

Vi er en mindre organisation med kort vej fra medarbejder til ledelse. Opgaverne er mange og tempoet kan være højt, men vi arbejder tæt sammen på tværs og løfter i fællesskab. Vi lægger desuden vægt på et arbejdsmiljø præget af tillid og plads til et godt grin.

Vi er ambitiøse og brænder for at gøre en forskel for Odsherred Kommunes børn og unge.

Du får en hverdag med varierede opgaver, bred berøringsflade og mulighed for at tage ansvar og præge både opgaveløsningen og de processer, du indgår i.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingerne er på fuld tid. Lønnen forhandler vi i forhold til krav, forventninger og kompetencer.

Stillingerne er omfattet af lokalaftalen om fleksibel arbejdstid (4-dages arbejdsuge), som du kan læse mere om her. Vi tilbyder fleksible muligheder for fremmøde og tilrettelæggelse af din arbejdsdag, så det passer til både dig og jobbet.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Centerchef Katrine Wilms Binzer på 25 26 41 60
eller kawbi@odsherred.dk.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er d. 18. marts 2026.

1. samtalerunde afholdes enten den 23/3 eller den 24/3 på Rådhuset i Højby. Der kan blive afholdt en 2. samtalerunde, og hvis det er tilfældet, vil det blive d. 26/3. Sæt derfor gerne kryds i kalenderen allerede.

Vi tager referencer på den kandidat vi tænker at tilbyde stillingen – naturligvis efter aftale.

Ansættelse pr. 1. maj 2026.

Du skal sende din motiverede ansøgning via hjemmesiden.

Læs mere om Odsherred Kommune på www.odsherred.dk, og læs evt. også www.visitodsherred.dk og www.geoparkodsherred.dk



🕑  |  Højby  |  18-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
Odsherred Kommune
Arbejdssted
Rådhuset, Nyvej 2
4573 Højby
Kviknummer
LJA-6242
Ansættelsesvilkår
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
18-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Odsherred Kommune
Arbejdssted
Rådhuset, Nyvej 2
4573 Højby
Kviknummer
LJA-6242
Ansættelsesvilkår
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
18-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken