Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Budgetchef


Engageret leder af budget- og økonomistyringsenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Har du lyst til at arbejde med styring i relation til komplekse og meningsfulde opgaver, som har betydning for mange mennesker, og som har stor politisk og faglig bevågenhed?  Så er stillingen som enhedschef for budget- og økonomistyring på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital måske interessant for dig!

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder vi kontinuerligt på at forbedre ressourceanvendelsen med henblik på at kunne tilbyde den bedst mulige behandling til de mange patienter, som vi har i behandling om året. Det er en kompleks opgave i en organisation der per 1. januar 2026 har ca 7.000 medarbejdere fordelt på sengeafsnit og ambulatorier, en bred vifte af specialer og subspecialer og placering på adskillige matrikler i Regionen, men særligt koncentreret omkring København og Frederiksberg.

Du bliver en del af Staben for Økonomi, Planlægning- og Tværgående Psykiatriske Funktioner med i alt 43 medarbejdere, fire enhedschefer og en stabschef. Afdelingen arbejder i et tværfagligt miljø med opgaver indenfor styring, udvikling, drift og planlægning, og er karakteriseret ved at have fagligt dygtige og samarbejdende medarbejdere. Staben for Økonomi, Planlægning og Tværgående Psykiatriske Funktioner er en ud af fem centrale stabe i hospitalets administration.

Budget- og økonomistyringsenheden har 11 medarbejdere med kompetencer indenfor økonomistyring, budgetlægning, budgetopfølgning, ledelsesinformation og afregning. Opgaverne varetages i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og øvrige enheder i afdelingen.

Der er tale om en ny stilling, der bl.a. er oprettet fordi hospitalet vokser med ca. 35 % fra årsskiftet, hvor vi overtager ansvaret for psykiatrien i planområde Byen og børne- og ungdomspsykiatrien i hele hovedstadsområdet.

Dine ansvarsområder og daglige opgaver

Du vil få en central rolle i styringen af et budget på knapt 4 mia. kr., effektivisering af driften og udvikling af samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere på økonomiområdet. Du skal både kunne sikre en stabil drift og en kontrolleret vækst – alt sammen for, at vi som hospital kan levere den bedste behandling.

Konkrete arbejdsopgaver vil fx være:

  • Daglig personaleledelse af 11 engagerede og kompetente medarbejdere, herunder sparring og kompetenceudvikling
  • Ledelse af enhedens ansvarsområder og projekter, bl.a.:
    • Varetagelse og udvikling af økonomistyringen centralt og decentralt
    • Rådgivning af direktionen ift. økonomien
    • Hjælp til organisationsændringer og omstillinger på de kliniske afdelinger
    • Udvikling og forbedring af ledelsesinformation på løn- og driftsområdet
    • Udmøntning og opfølgning på midler fra 10-årsplanenfor psykiatriområdet
  • Indgå i afdelingens ledergruppe
  • Samarbejde med regionens centrale funktioner inden for økonomi og planlægning


Vores forventninger til dig
Vi søger en enhedschef, der leder med tillid, tydelig forventningsafstemning samt åbenhed, og som evner at skabe overblik. Vi søger desuden dig, der:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med økonomistyring i store organisationer, herunder procesplanlægning, fremdrift og opfølgning
  • Gerne har erfaring med psykiatriområdet
  • Har analytisk sans
  • Har diplomatisk sans
  • Er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der kan oversætte komplekse faglige problemstillinger


Desuden forudsætter vi, at du har erfaring med ledelse af medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med rum til sparring
  • En hverdag med både drifts- og udviklingsprojekter
  • At blive en del af et lederteam, hvor du kan sætte dit præg
  • Dygtige og engagerede medarbejdere og kollegaer
  • En afdeling med stor fleksibilitet og en uformel omgangstone

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i Staben for Økonomi, Planlægning og Tværgående Psykiatriske Funktioner med reference til afdelingens stabschef. Afdelingen er beliggende på Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV sammen med direktionen og de andre centrale stabe.

Forventet ansættelse er 1. januar 2026 eller hurtigt muligt derefter.

Ansættelses- og lønvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, der passer til dine kvalifikationer.
 

Er du interesseret?

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores afdeling.

Søg via linket på siden senest søndag den 9. november 2025.


Vi forventer at indkalde til første-samtaler fredag i uge 46 og evt. anden-samtaler i uge 47. 


For yderligere information er du velkommen til at kontakte kommende stabschef for økonomi, planlægning og tværgående psykiatriske funktioner Sven Knudsen på 3864 0050 / 2933 7109.



🕑  |  København  |  09-11-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Bispebjerg Bakke 23
2400 København
Kviknummer
LJA-4924
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
09-11-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Bispebjerg Bakke 23
2400 København
Kviknummer
LJA-4924
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
09-11-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken