
Studentermedhjælper til Projektstyring og Digitalisering i Københavns Ejendomme
Har du lyst til at prøve kræfter med alsidige og spændende opgaver indenfor projekt- og porteføljestyring på én af landets største arbejdspladser?
Så søg stillingen som studentermedhjælper hos Projektstyring og Digitalisering i Københavns Ejendomme.
Om enheden
Du vil blive en del af enheden Projektstyring og Digitalisering på 21 kollegaer. Vi er program- og projektledere, digitaliserings- og proceskonsulenter, der er ansvarlige for forskellige typer af projekter og digitaliseringsinitiativer på tværs af organisationen og de syv forvaltninger i Københavns Kommune. Derudover har vi ansvaret for porteføljestyring af alle de strategiske projekter internt i Københavns Ejendomme.
Om stillingen
Du vil arbejde tæt sammen med portefølje- og teamkoordinatorerne om projekt- og porteføljestyring af den strategiske portefølje. Her vil opgaverne bl.a. være indsamling af statusopdateringer fra projekter, udarbejdelse af statusrapporter til ledelsen, vedligehold af projektmodellen samt koordinering og facilitering af enhedens interne aktiviteter.
Derudover skal du løse forskellige større og mindre opgaver for vores projektledere, som fx forberedelse af workshops, hjælp med produktion af materiale og gennemførelse af små og store analyser.
Om dig
Vi leder efter dig, der kan arbejde systematisk, der evner at sætte dig ind i større fagområder/sager, samt trives med en stor berøringsflade, da du vil skulle rundt og tale med forskellige enheder i huset. Du har også en god systemforståelse og motiveres af forskelligartet opgaver.
Vi forstiller os, at du
- har erfaring med projekter fra fx studie, og har en stor interesse for projektledelse
- Kan formidle dit arbejde i klar tale og skrift
- Er en god kollega, der bidrager med kvalitet og humor i både faglige og sociale sammenhænge
- er vant til at arbejde i Excel og Power Point
- går til nye opgaver med god energi
Vi tilbyder
- højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt
- ansvar efter evner og lyst
- mulighed for at påvirke, hvordan du løser dine opgaver
- et job i en organisation i rivende udvikling
- høj grad af selvstændighed i jobbet
- godt indblik i projektledelse og udviklingen på ejendomsområdet
- at du bliver en del af et socialt fællesskab hvor vi kommer hinanden ved
Løn- og ansættelsesforhold
Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 15 timer med mulighed for fleksibilitet i begge retninger, fx ved eksamensperioder.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Som studentermedhjælper i Projektstyring og Digitalisering vil du referere til chef for Projektstyring og Digitalisering Egon Loke.
Dit faste arbejdssted vil være i projektstyringsenheden som er beliggende på Borups Allé 177, 2400 København, lige ved Fuglebakken station.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende til chef for Projektstyring og Digitalisering Egon Loke på 23 28 52 38 eller teamkoordinator Christine O. Rasmussen på 21 72 80 45. Du kan også række ud til nuværende studentermedhjælper Niklas på 21 59 43 77, hvis du har spørgsmål til arbejdsopgaverne.
Søg stillingen via linket senest 15. juli 2025.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk
Ansøg her
Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
Borups Allé 177
2400 København NV
15-07-2025
Tilbage til søgning