Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Strategichef


Vil du være drivkraften i at udvikle fremtidens rammer på en dynamisk og innovativ uddannelsesinstitution?

Mercantec søger en strategichef, der skal bidrage til at sikre, at skolen fortsat er det attraktive og foretrukne uddannelsesvalg for unge og voksne.  

Mercantec har i mange år været en frontløber blandt danske uddannelsesinstitutioner og har konstant tilpasset sig de skiftende behov, rammer og forventninger til skolen. Erhvervsuddannelsesområdet står igen overfor store ændringer på grund af uddannelsesreformen og den kommende styrkelse af erhvervsuddannelserne, samt ikke mindst gennem oprettelsen af den nye EPX.

For at komme stærkt igennem denne komplekse og udfordrende forandringsproces, søger vi en strategichef. Som strategichef skal du fra dag ét være med til at sætte retningen og skabe de langsigtede strategier i samarbejde med organisationen. Du vil få en nøglerolle i at udvikle strategier og omsætte dem til handling. Eksekveringen sker gennem din evne til at opnå følgeskab og i dit tillidsfulde samspil med alle samarbejdspartnere. Strategichefen indgår i chefteamet og refererer til direktøren.

Rollen og opgaverne

  • Udarbejde analyser af potentialer for fremtidens uddannelser, som allerede er eller bliver placeret på Mercantec.
  • Skabe og sikre en struktureret og koordineret strategisk udvikling på Mercantec.
  • Udvikle og implementere strategiske planer.
  • Kommunikere strategiske mål og handleplaner til hele organisationen og kontinuerligt sikre følgeskab og fremdrift.
  • Forberede skolen på forandringer og skabe forståelse og størst mulig tryghed omkring de forstående ændringer.
  • Være organisationens sparringspartner i forhold til fortsat arbejde med uddannelseskvalitet.

 

Din baggrund

Vi søger en visionær og analytisk stærk strategichef med erfaring inden for organisationsunderstøttelse, strategiudvikling og -implementering. Du har ledelseserfaring og kan anvende det i en kontekst, hvor du uden at have formelt ledelsesansvar leder mennesker og processer. Du har interesse i uddannelsessektoren og forståelse for dens samarbejdspartnere, vilkår og muligheder. Måske har du erfaring fra uddannelsesinstitutioner, men det er ikke et krav. Din uddannelses- og erfaringsbaggrund kan være mangeartet, men vi lægger stor vægt på din tilgang til den strategiske udviklingsopgave og dine evner til at eksekvere forandringer.

Derudover forestiller vi os, at du;

  • har stærke analytiske kompetencer og gode kommunikative færdigheder.
  • er dygtig til at skabe relationer bredt i organisationen, og at du er empatisk, lyttende og skaber følgeskab til strategier og udviklingsplaner.
  • har naturlig gennemslagskraft, som ikke forhindrer dig i at opnå følgeskab.
  • har tæft for at læse organisationskulturen og tilpasse din arbejdsform uden at miste momentum i implementeringen af de ønskede forandringer.

 

Yderligere Informationer

Du kan orientere dig på Mercantecs hjemmeside her, og læse mere om de forskellige ændringer på uddannelsesområdet – aftale om epx, aftale om styrkelse af erhvervsuddannelserne og forberedt på fremtiden – for at få et nærmere indblik i organisationen og forandringsopgaven.

Spørgsmål til stillingen eller organisationen kan rettes til direktør Adrian Tresoglavić, Mercantec, på telefon +45 9133 0100 eller konsulent og partner Jesper Lund, Mercuri Urval, på telefon +45 4045 3435.

Vi vægter dine strategiske og forandringsrelaterede erfaringer og kompetencer højt, og derfor skal din ansøgning helt konkret beskrive, hvordan du vil gå til opgaven. Hvad og hvordan.

Ansøgningsfristen er den 17. juni kl. 09.00. Første samtalerunde afholdes den 23. juni, og anden samtalerunde afholdes den 26. juni. Til samtalerne vil du møde dine chefkolleger. Mellem samtalerne vil der være et testforløb og en uddybende samtale med Mercuri Urval, samt en en-til-en samtale med direktør Adrian Tresoglavić. Forventet tiltrædelse er den 1. august eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt inden for rammerne af overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Send din Ansøgning og CV gennem linket her.  



🕑  |  Viborg  |  17-06-2025 09:00


Ansøg her

Virksomhed
Mercantec
Arbejdssted
H.C. Andersens Vej 9
8800 Viborg
Ansøgningsfrist
17-06-2025 09:00



Tilbage til søgning