Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til kommunikation- og sekretariatsopgaver i Danske Havne 


Danske Havne søger en studentermedhjælper med samfundsøkonomisk interesse og solide kommunikative kundskaber.

Danske Havne er en brancheorganisation for godt 45 danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for knap 3 mia. kr. Danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning som infrastruktur- og erhvervsknudepunkter, og vores hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre rammer, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for Danmarks beskæftigelse og konkurrenceevne.   

Arbejdsopgaver  

Vi forestiller os, at du skal bruge 15 timer ugentligt på at bistå med organisationens eksterne og interne kommunikation med dertil hørende opdatering af hjemmeside og sociale medier. Herudover vil der være en række ad hoc-opgaver, som ligeledes skal løses.    

Dine opgaver vil fx være:  

  • Udarbejdelse af nyheder til hjemmesiden, grafikker, power point præsentationer og andet skriftligt materiale på baggrund af dataindsamling.
  • Hjælp til forberedelse af arrangementer, f.eks. interne fora, Folkemøde, Havnekonference etc. 
  • Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside, SoMe, mailinglister mv. 
  • Andre praktiske ad hoc-opgaver, der gør, at kontoret fungerer.  

Du vil indgå i et team med kontorets konsulenter, og du vil få Danske Havnes direktionskonsulent, Louise Theilade Thomsen, som primære reference.  

Om dig  

Du studerer statskundskab, en HA-retning, kommunikation el.lign. og er fagligt dygtig med en stor interesse for det politiske system i Danmark. Du har gode analytiske evner, gode kommunikationsegenskaber, og er skarp og velformuleret. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, og finde ud af at prioritere dine arbejdsopgaver. Det er et plus, hvis du har et godt kendskab til Canva og erfaring med at udarbejde grafisk materiale.

Som person er du ansvarsfuld, grundig og proaktiv og går til nye arbejdsopgaver med åbenhed og interesse. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret. Dine analyser og notater bærer præg af at være gennemtænkte og gennemarbejdede. Og du har intet imod også at hjælpe til med opgaver af mere praktisk karakter. 

Danske Havne tilbyder

Vi er en lille organisation, hvor vores studenter spiller en stor rolle i den samlede opgaveløsning. Vi tilbyder derfor en stilling, hvor du hurtigt kan få meget ansvar for selvstændige opgaver. Vi tilbyder samtidig varierende og udfordrende arbejdsopgaver, der giver en stor forståelse for dansk erhvervsliv og politiske problemstillinger i Det Blå Danmark. Det vil i høj grad være muligt at tilpasse arbejdsdagene efter dit studie. Derudover tilbydes et godt, kollegialt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden.

Ansøgningen   

Eventuelle spørgsmål kan rettes til William Houen på wh@danskehavne.dk.

Kort ansøgning, CV samt karakterudskrift sendes til wh@danskehavne.dk – mærket ”til WH – studenterstilling”, sidste frist er d. 15. september 2025, og vi holder samtaler løbende.   



🕑  |  København K  |  15-09-2025


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Danske Havne
Arbejdssted
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Kviknummer
LJA-4278
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-09-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danske Havne
Arbejdssted
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Kviknummer
LJA-4278
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-09-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken