
Bliv vores nye Paid Social Specialist – og gør en forskel med dine kampagner
Har du styr på paid social – og lyst til at være med til at styre SoMe kampagnerne fra første klik til sidste konvertering?
Vi søger en specialist, der vil være med til at løfte vores kampagner til næste niveau. Du bliver en del af Brand og marketing i Djøf og får ansvaret for at planlægge, eksekvere og optimere vores paid social-indsatser.
Stillingen er ny. Og det er netop derfor, vi håber, du har mod på at forme både rolle og proces sammen med os. Vi har brug for dig, der tænker i løsninger, tester nyt og skaber struktur, så vi får mest muligt ud af vores platforme. Du bliver en del af et velfungerende team med 11 dygtige kolleger, som skaber kampagner, der rykker – og som er tæt forbundet med resten af huset. Sammen arbejder vi på at få strategien ud at leve.
Vi arbejder for at flytte noget
I Brand og marketing skaber vi kampagner, der understøtter Djøfs strategi og forretningsmål. Vi er 11 kolleger, der samarbejder tæt med resten af huset – og vi glæder os til at få dig med på holdet.
Du skal blandt andet:
- Planlægge, opsætte og optimere annoncer på sociale medier
- Skabe og udvikle en inhouse-proces for paid social
- Holde styr på kampagnekalender og -performance
- Samarbejde tæt med social media-teamet, indholdsskabere og mediebureau
- Evaluere og rapportere kampagneresultater
- Dele viden og holde os ajour med trends og tendenser
Vi håber, du kan sætte flueben ved nogle af de her:
- Du har 2-4 års erfaring med paid social – gerne fra bureau
- Du er skarp på kampagneopsætning, målgrupper og performance
- Du arbejder struktureret og går op i at komme godt i mål
- Du bruger data aktivt og kan formidle den til andre
- Du har flair for samarbejde – også på tværs af afdelinger
- Du har erfaring med at give sparring på kreativt indhold
Hvorfor skal du vælge os?
Hos Djøf får du:
- Dygtige kolleger, der elsker at skabe resultater sammen
- Højt til loftet og en uformel kultur med god balance mellem arbejde og fritid
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din rolle
- En arbejdsplads i hjertet af København – to minutter fra Nørreport
- Gode vilkår – fx sundhedsforsikring, hjemmearbejde, fri til syge børn og 6 ekstra fridage om året
Læs mere om os på www.djoef.dk/arbejdsplads
Det med småt
Stillingen er på fuldtid 37 timer inkl. frokostpause– med opstart 1. november 2025 eller snarest muligt. Din arbejdsplads er i Gothersgade 133 i København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Er du allerede overbevist, sender du din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden.
Har du spørgsmål, så tag fat i marketingchef Liselotte Walther Jørgensen på 29 74 70 13 eller lwj@djoef.dk
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest tirsdag den 9. september 2025, med 1. samtaler 16.-17. september, med efterfølgende testforløb i uge 39 og anden samtaler den 1. og 2. oktober.
I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.
110.000 samfundsvidenskabelige akademikere og studerende har valgt at være medlemmer af Djøf. De arbejder som ledere og medarbejdere i den private og offentlige sektor i både ind- og udland. Som ansat i Djøf sikrer du sammen med engagerede kollegaer de bedste vilkår for, at medlemmerne kan udfolde deres potentiale i både studie- og arbejdsliv. Djøf oplever et stigende medlemstal og høj tilfredshed med vores rådgivning og aktiviteter. Sammen med medlemmerne arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste. I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøg her
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
LJA-4237
Fuldtid
Kommunikation og medier, Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
09-09-2025
Tilbage til søgning