Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper med flair for web

Vil du arbejde med digitale platforme, der gør en reel forskel for patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet?

I Kommunikation og Presse på Rigshospitalet søger vi en studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle og vedligeholde vores hjemmeside og intranet – til gavn for de mange tusinde brugere, der hver måned søger vigtig information.

Du bliver en central del af arbejdet med vores to største digitale platforme:

  • Rigshospitalet.dk – målrettet patienter og borgere med information om sygdomme og behandling

  • Hospitalets intranet – en daglig vidensportal for ca. 12.000 medarbejdere

Vi leder efter dig, der er nysgerrig på digitale løsninger og har lyst til at arbejde med web i praksis. Erfaring med CMS og/eller HTML er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag i en travl kommunikationsafdeling med en uformel tone og plads til humor

  • En central rolle i vores borgerteam, hvor vi arbejder med web, intranet og patientkommunikation

  • Indblik i kommunikationsarbejdet på et stort hospital med høj samfundsmæssig betydning

  • Grundig oplæring og hands-on erfaring med CMS-systemet SharePoint

  • Fleksibel arbejdstid, der kan tilpasses dit studie

Dine opgaver

Du bliver en del af vores webteam, hvor du skal håndtere henvendelser fra kolleger på tværs af hospitalet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Opdatere og videreudvikle hjemmeside og intranet i SharePoint

  • Bidrage til statistik og analyse af webtrafik og brugeradfærd

  • Opdatere og vedligeholde vejledninger til SharePoint

  • Løse ad hoc-opgaver inden for kommunikation

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse og har mindst 2 år tilbage

  • Interesserer dig for web og digitale platforme og eventuelt har erfaring med CMS og/eller HTML (ikke et krav)

  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret

  • Er serviceminded og god til at samarbejde

Praktisk information

  • Arbejdstid: 15-20 timer om ugen fordelt på to dage

  • Arbejdssted: Rigshospitalet, Esther Møllers Vej 1, 2100 København Ø

  • Ansøgningsfrist: 13. maj 2026

  • Samtaler forventes afholdt i uge 21

  • Tiltrædelse: hurtigst muligt

Ansøgning og kontakt

Send en kort ansøgning og dit CV via vores online rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:



Arbejdstid: Dag

15-20 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning