
Akademisk Controller til Afdeling for Økonomi, Personale & Studieforvaltning
Har du lyst til at sætte dit aftryk på fremtidens uddannelse, kultur, idræt og kirke i hele Grønland?
Er du klar til at træde ud af rutinerne og ind i en rolle, hvor du bliver udfordret, får ansvar og får mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt?
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en ambitiøs akademiker, der ved noget om offentlig økonomi, og vil gerne udføre økonomisk controlling af områder med politisk og strategisk betydning.
En rolle med reel indflydelse
I denne stilling bliver du en central drivkraft i udviklingen af controllingsprojekter, der påvirker hele landet. Du får en koordinerende rolle i et departement, hvor tempoet er højt, og hvor politiske initiativer hurtigt omsættes til konkret handling.
Du vil opleve en hverdag, hvor du både udfordres og udvikles — og hvor du får mulighed for at udvide din faglige værktøjskasse markant.
Et stærkt fagligt fællesskab
Departementet er organiseret i fem afdelinger, der arbejder sammen og deler en kultur præget af samarbejde, tillid og nytænkning. Her får du akademiske kolleger, der gerne sparrer, udfordrer og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.
Du bliver en del af Afdeling for Økonomi, Personale & Studieforvaltning, som spiller en central rolle i koordineringen af bevillinger og udviklingen af økonomiske projekter på tværs af uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet.
Om stillingen
Som akademiker i afdelingen får du ansvaret for at drive og koordinere større controllingsprojekter med strategisk betydning. Du kommer bl.a. til at:
- Føre økonomisk controlling af underliggende enheder under uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet
- Styrke den økonomiske prioritering og koordinering på tværs af sektorer
- Understøtte afdelingschefen i strategiske projekter og sikre fremdrift i disse
- Bidrage til tværgående koordinering mellem departementet og underliggende driftsenheder
- Behandling af økonomisk data, samt udarbejdelse af økonomisk-statistiske oversigter
- Ad-hoc opgaver
Der må til stillingen regnes med pludseligt opstået rejseaktiviteter, idet der kan opstå situationer hvor underliggende driftsenheder pludselig skal besøges ifm. økonomisk controlling og tilsyn.
Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, der:
- Har en relevant videregående uddannelse (fx bach.scient.soc., cand.scient.adm., cand.scient.oecon. eller lignende)
- Har strategisk forståelse, og gerne har erfaring fra Selvstyret eller kommunerne
- Har stærke analytiske og økonomisk-statistiske kompetencer
- Trives i et fagligt fællesskab baseret på tillid, sparring og udvikling
- Kan skabe gode relationer og samarbejde konstruktivt med mange interessenter
- Er tydelig i din kommunikation og kan sætte retning for dine opgaver
- Har indgående kendskab til forholdene i hele Grønland
Vi ser gerne at du behersker grønlandsk, nordiske sprog og engelsk.
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring — vigtigst er, at du har mod på at lære, tage ansvar og udvikle dig i en politisk styret organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Økonomi, Personale & Studieforvaltning Ilannguaq K. Møller via ILMO@nanoq.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Til den rette kandidat som har flerårs erfaring, og efter en konkret vurdering, kan ansættelsen ske på specialkonsulentvilkår.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Ansøg her
Grønlands Selvstyre
Kommuneqarfik Sermersooq
3900 Nuuk
LJA-6684
Fuldtid
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
11-05-2026
Tilbage til søgning


