
Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen
Vi søger en juridisk konsulent til vores sekretariat. Du skal rådgive efterskoler om især ansættelsesret, arbejdstid, tilskudsregler, statslig elevstøtte og GDPR. Du vil også arbejde med regler om skoledrift mere bredt og skulle bidrage til vores uddannelsespolitiske og uddannelsesfaglige arbejde.
Om dig
Vi ser gerne, du har 2 - 5 års erhvervserfaring efter endt uddannelse og har erfaring med ansættelsesret. Du vil gerne bruge din viden i en medlems- og interesseorganisation, hvor rådgivning er en central opgave. Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur., cand.scient.pol. eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og har kendskab til frie skoler/efterskoler.
Vi lægger vægt på, at du
- kan rådgive om juridiske spørgsmål på en klar og enkel måde
- kan sætte dig ind i ny lovgivning og regler på uddannelsesområdet
- skriver godt og kan formidle komplekst stof let forståeligt
- har lyst til at undervise på kurser og deltage i netværksmøder
- kan drive opgaver og processer fremad
- arbejder selvstændigt og bruger din faglige dømmekraft
- samarbejder godt og trives med mange forskellige opgaver
Vi tilbyder
- et alsidigt job med mange kontaktflader
- et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner
- et velfungerende sekretariat med gode kolleger
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- fleksible arbejdsvilkår, mulighed for hjemmearbejde og en central placering i København
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdspladsen er på Vartov i indre København, og der er mulighed for hjemmearbejde. Løn aftales individuelt. Vi ønsker stillingen besat 1. august 2026.
Om Efterskoleforeningen
Efterskoleforeningen er medlems- og interesseorganisation for Danmarks 238 efterskoler. Vi arbejder for at styrke efterskolerne gennem rådgivning, uddannelsespolitik, pædagogisk udvikling, kurser, konferencer og interessevaretagelse. Du bliver en del af Team oplysning, økonomi og jura med 10 medarbejdere.
Vil du vide mere?
Kontakt administrationschef Mads Justsen på 40 17 15 99 eller mpj@efterskolerne.dk.
Sådan søger du
Send ansøgning, cv og eksamensbevis via dette link senest 26. maj 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24.
Efterskoleforeningen ønsker en medarbejdergruppe, der afspejler samfundet, og vi opfordrer alle kvalificerede til at søge.
Ansøg her
Efterskoleforeningen
Farvergade 27 H, 2
1463 København K
LJA-6923
Fuldtid
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
26-05-2026
Tilbage til søgning





