Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studenter til KL’s Klima og Tværkommunalt Samarbejde


Interesserer du dig for den kommunale sektor og ønsker at forstå, hvordan kommunerne arbejder med områderne klima, miljø, erhverv, kultur, almene boliger, geodata og KL’s regionalpolitiske samarbejde? I KL’s center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde søger vi aktuelt studenter, der ønsker at understøtte fagkonsulenters arbejde på en række fagområder.

Hvad arbejder vi for?

KL er en af Danmarks største og mest centrale interesse- og medlemsorganisationer. KL består af en politisk ledelse og knap 400 medarbejdere, som samarbejder tæt med kommunerne for at styrke og udvikle det danske kommunestyre.

Centeret varetager dagligt kommunernes interesser over for staten, regionerne og øvrige samarbejdspartnere. Vi arbejder med de mange fagområder gennem politikformulering, partnerskaber, projektudvikling samt webinarer, netværksmøder og konferencer. Vi faciliterer en lang række projekter og videndeling med kommunerne. Vi søger lige nu studenter til at understøtte hverdagen i centeret.

Studenter til flere fagområder

Vi søger studenter til flere områder i vores center til at løse opgaver af både faglig, administrativ og praktisk karakter. Nedenfor kan du læse mere om områderne og de tilhørende opgaver. I din ansøgning må du gerne tydeliggøre, hvis du har interesse for ét eller flere af fagområderne, så vil vi forsøge at imødekomme dine ønsker.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Understøtte centerets løbende opgave- og interessevaretagelse, herunder forberede og bidrage til netværksmøder, webinarer og konferencer i samarbejde med centerets medarbejdere
  • Kommunikere med kommuner, samarbejdspartnere og øvrige interessenter
  • Formidlingsopgaver fx mødereferater, udarbejdelse af webtekster og rapporter
  • Understøtte udsendelse af politiske udvalgsdagsordner
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver.

Interesserer du dig for kultur, erhverv og plan og KL’s regionalpolitiske samarbejde?

Vi søger studenter til at understøtte opgaver og interessevaretagelse indenfor erhverv, planlægning, veje, trafik, by- og boligpolitik, kultur- og fritidsområdet samt KL’s regionalpolitiske samarbejde til team Kultur, Erhverv og Plan og KKR-sekretariaterne. KL’s regionalpolitiske organisering med fem Kommunekontaktråd (KKR) er forankret i centeret. KKR er kommunernes samarbejde om dagsordener inden for blandt andet vækst, erhverv og beskæftigelse, sundhed og social, rekruttering og uddannelse samt trafik, miljø og klima samt administration af tværkommunalt erhvervsudviklingsprojekt. 

Interesserer du dig for klimahandling, affald eller forsyning?

Vi ansætter én student til team Vand, Energi og Miljø og én til Enhed for Grøn Trepart og Klimahandling. Der bliver bl.a. løftet opgaver og interessevaretaget inden for partnerskabet Klimaalliancen, forsyning, affald, kommunale bygninger, klimatilpasning og beredskab.

Interesserer du dig for areal- og geodata?

Vi ansætter to studenter til team Areal- og Geodata. Vi søger studenter, der med kompetencer indenfor geodata kan understøtte to tiltag. Dels projektet Arealdata til et klimasikret og grønt Danmark, der bidrager til den helhedsorienterede arealomlægning i Danmark. Dels udviklingen af databasen GeoFA, der bl.a. er den samlende database for friluftsfaciliteter i Danmark. Du skal have arbejdet med GIS før. Vi arbejder fx i QGIS – og du får mulighed for at lære og videreudvikle dine kompetencer indenfor SQL.

Hvem er du?

Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for et eller flere af områderne. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er struktureret, ansvarsbevidst samt lærings- og løsningsorienteret 
  • Kan arbejde selvstændigt, foreslå nye løsningsveje og tage medansvar for at følge opgaverne til dørs til tiden i dialog med centerets konsulenter
  • Er velformuleret på skrift og god til at løse flere opgaver i løbet af en dag
  • Er fleksibel og åben over for mange forskellige faglige og praktiske opgaver
  • Har en positiv tilgang og et fagligt engagement.

Det praktiske

Send os din ansøgning (max. 1 side), CV, karakterudskrifter og eventuelle anbefalinger senest søndag d. 17. maj. Vi holder samtaler i uge 22.

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 15 timer om ugen i gennemsnit. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi tilbyder god mulighed for at koordinere internt i studentergruppen, hvorfor arbejdstiderne er fleksible og i vidt omfang vil vi kunne tage hensyn til eksamenslæsning, ligesom du vil kunne forvente spidsbelastningsperioder.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, skal du være velkommen til at kontakte konsulent og studenterkoordinator Lukas Torp på 23 83 58 61/ luto@kl.dk eller student Louie Johannes Kierulff Linnet på loli@kl.dk

 

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.



🕑  |  København  |  17-05-2026


Ansøg her

Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-6843
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-05-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-6843
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Klima, miljø og energi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-05-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken