Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Specialepladser i Analysekontoret hos Børne- og Undervisningsministeriet


Vil du skrive et speciale, der bidrager til at udvikle dagtilbud og uddannelser med viden og analyser? Vil du gerne være en del af et stærkt fagligt miljø? Så har vi ledige specialepladser med gode muligheder for faglig sparring undervejs i projektet. Der vil være mulighed for at få en kontorplads i kontoret samt adgang til en bred vifte af registerbaseret data på børne- og undervisningsområdet.

Om specialepladsen

Som specialestudent i Analysekontoret har du mulighed for at skrive et kvantitativt speciale inden for et emne, der vedrører ministeriets ressortområder; dagtilbud, skole eller uddannelse.

Det kan fx være analyser af:

  • betydningen af forskellige typer lærer- og voksenteams (uddannelse, erfaring, alder, køn mv.), eller betydningen af forskellige skemastrukturer (fx dobbeltlektioner, placering af fag på dagen, projektuger eller intensive læringsforløb) ved brug af lærer-elev-registeret
  • betydningen af længerevarende fravær på faglige resultater
  • betydningen af strukturelle ændringer, herunder skolelukninger, sammenlægninger og oprettelser af friskoler, for elevernes trivsel, fravær og faglige resultater
  • betydning af børns alder ved start i dagtilbud
  • lærepladsers betydning for elevers start, trivsel og gennemførsel af en erhvervsuddannelse
  • uddannelseserfaringer blandt unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Vi drøfter gerne din specialeidé med dig og hjælper med at afdække muligheder i data mv. Derudover tilbyder vi faglig sparring gennem hele specialeforløbet. Du vil blive tilknyttet en fastansat medarbejder med indsigt i et område, der relaterer sig til dit emne, og du får desuden mulighed for at få kontorplads i Analysekontoret.

Du får adgang til registerbaserede data på børne- og undervisningsområdet, herunder Børne- og Undervisningsministeriets egne data, fx fra trivselsmålinger samt karakter- og prøvedata. Derudover får du mulighed for dataadgang gennem ministerieordningen hos Danmarks Statistik. Specialepladsen giver dig også indsigt i departementet som arbejdsplads og i relevante karrieremuligheder.

Det er et krav, at du er kandidatstuderende, og at du skriver speciale, der er meritgivende for din uddannelse. Specialepladsen er ulønnet. Inden opstart indgås en samarbejdsaftale mellem dig og ministeriet.

Om dig 

Vi forventer, at du har interesse for børne- og undervisningsområdet og lyst til at skrive speciale inden for de områder, kontoret arbejder med. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse (stud.polit/oecon, stud.scient.soc, stud.scient.pol eller lignende)
  • har lyst til at være en del af arbejdspladsen – båd fagligt som socialt
  • har erfaring med kvantitative analyser og stærke metodiske kompetencer 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAS eller lignende værktøjer og/eller har arbejdet med registerdata.

Om os

Analysekontoret har sammen med Koordinationskontoret det overordnede ansvar for at udarbejde registerbaserede analyser til brug for politikudviklingen på børne- og undervisningsområdet. Det gælder bl.a. i forbindelse med politiske udspil og forhandlinger samt i den daglige betjening af minister, Folketinget og presse.

I kontoret har vi et aktivt fagligt miljø bestående af 8 engagerede og dygtige medarbejdere og én kontorchef med højt til loftet, en uformel omgangstone og hvor samarbejde og sparring er i højsædet.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til specialepladserne, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jeanette Walldorf på telefon 3062 2433.

Sådan søger du

Send din beskrivelse af din projektidé, CV og relevante eksamenspapirer via linket i annoncen senest mandag den 18. maj 2026. Der bliver løbende holdt samtaler.  

Vi ser gerne, at du starter hos os september 2026 eller efter aftale afhængigt af den konkrete specialeperiode på dit/jeres studie.

Vi ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler samfundets og ser frem til at modtage din ansøgning uanset personlig baggrund - vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Ansøgningsfrist

18-05-2026

Tiltrædelsesdato

01-09-2026 eller efter aftale

Arbejdssted

Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.



🕑  |  København K  |  18-05-2026


Ansøg her

Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet
Arbejdssted
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Kviknummer
LJA-6902
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-05-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet
Arbejdssted
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Kviknummer
LJA-6902
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-05-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken