
Sektionschef til Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion
Vil du bruge dine ledelsesmæssige kompetencer og trives du i at arbejde med både strategi og praktik?
Så er du måske den nye sektionschef i Hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion.
Om os
Samtænkningssektionen er en del af Hjemmeværnskommandoens Uddannelsesafdeling, og består af fem civile og militære sagsbehandlere samt fem tilknyttede reserveofficerer og en studentermedhjælper, som du har personaleansvaret for.
Samtænkningssektionen arbejder med aktuelle emner inden for sikkerhedspolitik som hybride trusler og modforanstaltninger, herunder cybersikkerhed samt kritisk infrastruktur. Vi arbejder på tværs af sektorer og samarbejder bredt med både offentlige og private aktører, og vi værdsætter tværfaglige tilgange til opgaveløsningen.
Sektionen er fysisk placereret på Kastellet i København, hvor du vil få fast tjenestested. Uddannelsesafdelingen er placeret i Vordingborg, og du skal derfor imødese mødeaktivitet i Vordingborg ca. 1 gang om ugen.
Om stillingen
Vi søger en chef, der har indgående erfaring med at arbejde med cybersikkerhed, hybride trusler og civilt-militært samarbejde i en national kontekst.
Du får i samarbejde med afdelingschefen ansvaret for at drive og udvikle sektionens opgaver. Nogle af dine største opgaver bliver at sikre den forsatte udvikling af Pilotprojekt ”Hjemmeværnets cyberkapacitet”, udvikling af sektionens arbejde med kritisk infrastruktur og hybride trusler samt civilt-militært samarbejde i en national kontekst.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med uddannelsesafdelingen, øvrige afdelinger i Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnets myndigheder og samarbejdspartnere både inden for og uden for ministerområdet.
Du bliver leder for et tværfagligt team, der både består af fagspecialister og militært personel. Sektionen har en uformel tone med højt til loftet, hvor alle bringer deres kompetencer i spil til gavn for den fælles opgaveløsning.
Om dig
Du har en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse. Vi forventer, du har indgående erfaring med at arbejde med cybersikkerhed, hybride trusler og civilt-militært samarbejde i en national kontekst.
Derudover forestiller vi os, at:
- Du har erfaring med personaleledelse og evner at skabe psykologisk tryghed i en sektion, der favner bredt.
- Du ser samarbejde og dialog på tværs af faggrupper som bærende for at opnå et godt arbejdsmiljø og en høj kvalitet i opgaveløsningen. Du er samtidig i stand til at skabe resultater ved at sætte retning på indsatser, udviklingsopgaver og løsninger.
- Du har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden i at skabe relationer til samarbejdspartnerne på og uden for ministerområdet.
- Du har solide analytiske færdigheder, som du bruger til hurtigt at sætte dig ind i komplekse opgaver, ’tænke ud af boksen’ og skabe en høj faglighed i opgaveløsningen.
- Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarsministeriets område og har forståelse for arbejdet i en frivillig militær beredskabsorganisation som Hjemmeværnet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingschef oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen på telefon: 72820031 eller mail hjk-chudd@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Rasmussen på telefon 3266 5557.
Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026 og samtaler gennemføres løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest 1. august 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne og med enkelte dele på Kastellet i København.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.
Ansøg her
Hjemmeværnet
Kastellet 82
2100 København
LJA-6874
Fuldtid
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
18-05-2026
Tilbage til søgning




