
Seniorkonsulent til Danmarks betalingsinfrastruktur fokus på deltager- og kundelivscyklus
Vil du arbejde tæt på driften af Danmarks betalingsinfrastruktur, hvor klare processer, stærk koordinering og præcis kommunikation er afgørende for, at betalinger gennemføres stabilt hver dag?
Clearing Services sætter rammerne for clearing af konto-til-konto-betalinger i Danmark og sikrer en stabil, sikker og effektiv afvikling. En central del af dette arbejde er en velfungerende deltager- og kundelivscyklus – fra onboarding til ændringer og offboarding – understøttet af klare processer og høj kvalitet i dokumentation og kommunikation.
Vi søger en seniorkonsulent, der kan styrke dette område i tæt samarbejde med teamet.
Om stillingen
Du bliver en del af teamet Udvikling og kritisk infrastruktur i Finans Danmark, hvor Clearing Services er organisatorisk forankret.
Stillingen er central for deltager- og kundeoplevelsen i et politisk og strategisk hus. Du arbejder i krydsfeltet mellem drift og udvikling og omsætter prioriteringer og rammevilkår til konkrete forbedringer, leverancer, deltagerdialog og -oplevelser.
Du bidrager til den samlede leverance på tværs af drift, processer, dokumentation og kommunikation og indgår samtidig i arbejdet med hændelseshåndtering og beredskab som en del af ansvaret som Financial Market Infrastructure (FMI) og systemejer af kritisk betalingsinfrastruktur.
Opgaver og ansvar
- Understøtte deltager- og kundelivscyklus (onboarding, ændringer, udvikling, drift og offboarding)
- Sikre god oplevelser og proaktiv kommunikation gennem ensartede processer, opfølgning og løbende forbedringer
- Udarbejde og vedligeholde dokumentation og ændringskommunikation
- Bidrage til analyser, afklaringer og beslutningsoplæg til ledelse og bestyrelse
- Koordinere på tværs af deltagere, leverandører og interne funktioner
- Bidrage til hændelseshåndtering og beredskab
Du får en central rolle i at skabe overblik, kvalitet og fremdrift i et område med mange afhængigheder.
Vi tilbyder
Du får en rolle med stor kontaktflade og tæt samspil mellem drift og udvikling i en samfundskritisk funktion.
Arbejdet foregår i et fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og fælles ansvar for leverancerne. Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen og løfter i flok.
Om dig
Du har gerne erfaring fra betalingsområdet og trives i en rolle med mange interessenter og høje krav til kvalitet. Du brænder for at skabe værdig for deltagere og kunder.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og har blik for klare og effektive processer
- Er analytisk stærk og kan omsætte problemstillinger til konkrete løsninger
- Kan dokumentere skarpt i notater, procesbeskrivelser og beslutningsoplæg
- Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- Trives i tæt samarbejde og bidrager aktivt til teamets samlede leverance
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Udvikling & kritisk infrastruktur Marianne Melton på mme@fida.dk eller 4041 4688.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. maj 2025. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi behandler kun ansøgninger sendt via vores digitale rekrutteringssystem.
Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark med flere muligheder – både for den enkelte og for fællesskabet.
Læs mere på www.finansdanmark.dk
18. maj 2026
Ansøg her
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
LJA-6870
Fuldtid
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
18-05-2026
Tilbage til søgning



