Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Danmarks Lærerforening søger en løsningsarkitekt med fokus på IT-sikkerhed


Brænder du for at skabe værdi med digitale løsninger? Er du en erfaren løsningsarkitekt, der kan designe tekniske løsninger, som understøtter forretningens krav og integrerer problemfrit i eksisterende infrastrukturer uden at gå på kompromis med IT-sikkerheden? Har du lyst til at være en del af en dynamisk og engageret afdeling, hvor vi arbejder sammen om at udvikle Danmarks Lærerforening til en digital og datadrevet organisation til gavn for vores medlemmer? Hvis ja – så læs videre! 

I Danmarks Lærerforening har vi høje ambitioner om at udnytte digitaliseringens muligheder og styrke brugen af data med henblik på at være en professionel og attraktiv fagforening. Vi søger derfor en engageret og løsningsorienteret IT-arkitekt til Digitalisering og IT. Afdelingen har en bred portefølje af projekter med fokus på at styrke medlemmernes digitale muligheder, sikre IT-understøttelse af administrative processer samt styrke det underliggende tekniske fundament – herunder IT-sikkerhed. 

Vores ambition er, at vi i endnu højere grad kan understøtte foreningens arbejde ved at udnytte digitaliseringens muligheder og styrke brugen af data. Samtidig skal vi levere en professionel IT-understøttelse, der sikrer en god brugeroplevelse og en effektiv organisation til gavn for vores medlemmer og forening. 

Om os 

Du bliver en del af en dynamisk afdeling, som i øjeblikket består af en chef, en faglig leder og 13 engagerede medarbejdere. Vi har stort fokus på teamfællesskab og samarbejde om opgaverne, hvor vi bringer vores forskellige fagligheder i spil. Atmosfæren er uformel og uhøjtidelig, og vi lægger vægt på både et godt grin og en åben kommunikation. Vores opgaver spænder bl.a. over udviklingsprojekter, medlemsløsninger, webplatform, systemdrift, IT-support, leverandørstyring samt IT- og informationssikkerhed. 

Dine opgaver 

  • Udarbejde detaljerede løsningsdesigns, der beskriver systemarkitektur, datamodeller, integrationspunkter og teknologivalg samt drifts- og supportmodel.  

  • Arbejde med at definere, implementere og styrke tiltag inden for IT-sikkerhed, herunder foretage risikovurderinger 

  • Du vil få en bred vifte af opgaver inden for drift, vedligehold og udvikling. 

  • Implementering af skalerbare og omkostningseffektive løsninger i tæt samarbejde med en række leverandører og interne interessenter.  

  • Bidrage til at bygge bro mellem forretningens behov og de tekniske løsninger, herunder oversættelse af brugerbehov til løsningsdesign. 

  • Udarbejde dokumentation og bidrage til styrkelse af governance og processer. 

  • Bringe inspiration ind i projektudviklingen med afsæt i din viden om teknologiens muligheder. 

  • Du vil få stor indflydelse på retning og strategi. 

Din profil 

Du har en dyb IT-teknisk baggrund bestående af flere års erfaring fra en IT-kontekst samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med kurser, fx inden for IT-sikkerhed, IT-arkitektur og Microsoft Cloud. Erfaring fra en kompleks og politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • arbejder analytisk og kan omsætte komplekse tekniske løsninger og forretningsmæssige problemstillinger til forståelige anbefalinger for både tekniske og ikke-tekniske interessenter. Du arbejder struktureret med alt fra processer til dokumentation. 

  • indtænker informationssikkerhed i alt, hvad du rører, og har kendskab til de tekniske minimumskrav og ISO 27001. 

  • er interesseret i at arbejde med et bredt systemlandskab, hvor ikke alt er lige veldokumenteret. Du har erfaring med og interesse for at arbejde med en bred vifte af teknologier såsom Azure, netværk, Microsoft 365, PowerShell, Infrastructure as Code og SQL. 

  • er ambitiøs og eksekverende i din tilgang til arbejdet og evner at skabe balance mellem kvalitet og hastighed. 

  • har erfaring med både at arbejde projektorienteret og indgå i driftsopgaver. 

  • er nysgerrig og dialogsøgende i din tilgang og behersker vigtigheden af kommunikation – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. 

Du kan arbejde selvstændigt, men finder også energi i at være en del af et team i et dynamisk arbejdsmiljø præget af en samarbejdende kultur og en varieret hverdag, hvor du løser både faste opgaver og ad hoc-opgaver. 

Vi tilbyder 

En arbejdsplads i hjertet af København med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet. Dit arbejdssted bliver i Indre By, kun få minutter fra Rådhuspladsen. 

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder samt gode muligheder for kompetenceudvikling. Du bliver en del af et dynamisk, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø baseret på teamsamarbejde og videndeling. Du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver og bidrage til udviklingen af koncepter og rammer for vores interne processer. 

Kendetegnene for Danmarks Lærerforening er et stærkt engagement, der hviler på et fagligt solidt fundament, en god kollegial omgangstone og høje ambitioner for digitalisering. 

Vilkår 

Stillingen ønskes besat 1. maj 2026 eller efter aftale. 

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og Konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt PFA-pensionsordning på 17,3 procent. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie og mulighed for optjening af 12 ekstra fridage om året. 

Vil du vide mere? 

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Dea Gro Rangholm på mobil 60435061. 

Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler. Der vil indgå en opgave i forbindelse med anden runde samtaler. 

Vi skal modtage din ansøgning og CV senest 20. marts 2026 kl. 12.00. 

Fremtiden starter i skolen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med godt 80.000 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.



🕑  |  København K  |  20-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-6294
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
20-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-6294
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
20-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken