Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Student til Center for Samfundsøkonomi og Analyse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet


Er du studerende, og har du lyst til at bidrage til regeringens arbejde med klima-, energi- og forsyningsdagsordenen? Så har du nu mulighed for at blive student i Center for Samfundsøkonomi og Analyse. 

Om jobbet

Center for Samfundsøkonomi og Analyse er et tværgående center med ca. 16 medarbejdere og to kontorchefer i et stærkt fagligt miljø i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Centeret har bl.a. ansvaret for at udarbejde samfundsøkonomiske analyser og konsekvensvurderinger på tværs af klima-, energi- og forsyningsområdet.

Som student i Center for Samfundsøkonomi og Analyse vil du få en varierende arbejdsdag, hvor opgaver spænder bredt. Du vil bl.a. kunne få ansvaret for dataarbejde til analyser, mindre skriveopgaver som fx faglige notater, folketingssvar, projektstyring samt diverse ad hoc-opgaver. Hertil vil du kunne indgå i større analyseprojekter.

Om dig 

Du er fagligt stærk, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver. Du er bachelor- eller kandidatstuderende og har minimum 1 årtilbage af din uddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse fx stud.polit. eller lignende
  • er klar på at arbejde selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt
  • er initiativrig og god til at samarbejde
  • er struktureret, har en stærk analytisk sans og gode formidlingsevner
  • ønsker at bidrage til den gode arbejdskultur i centeret, hvor vi har en god omgangstone og ser forskellighed og samarbejde som en styrke

Vi tilbyder: 

  • et fagligt udviklende miljø med samfundsøkonomiske problemstillinger og analyser af aktuelle forhold inden for klima-, energi- og forsyningsområdet
  • et spændende og varieret arbejde helt tæt på en af de mest aktuelle samfundsproblemstillinger, der hvor de politiske beslutninger træffes
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • gode kollegaer med drive og engagement
  • et stort studenternetværk på tværs af departementet

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.

Yderligere oplysninger

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Souschef i Center for Samfundsøkonomi og Analyse, Helene Skovsted Halsnæs ☏ 24954171, mail: hesha@kefm.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af karakterudskift, eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har dem senest den 21. september. Vi afholder samtaler i uge 39.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for et klimaneutralt samfund i vækst og balance. Vi udvikler grundlaget for grøn omstilling i Danmark og globalt, vi udvikler rammerne for fremtidens grønne forsyning, og vi skaber grunddata og viden, der kan understøtte politisk handling og skabe reel forandring for klima og samfund. Det gør vi i dialog med vores omverden og med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel i arbejdet. Læs mere om ministeriet på kefm.dk.



🕑  |  København  |  21-09-2025


Ansøg her

Virksomhed
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Arbejdssted
Holmens Kanal 20
1060 København
Kviknummer
LJA-4383
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
21-09-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Arbejdssted
Holmens Kanal 20
1060 København
Kviknummer
LJA-4383
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
21-09-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken