Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Visionær afdelingsleder til ny afdeling i Center for Ældreliv og Innovation


Vil du stå i spidsen for en ny afdeling med mange engagerede og dygtige medarbejdere, som arbejder med forebyggelse, fællesskaber og civilsamfund for at skabe bedre liv for ældre københavnere?

Er ledelse og udvikling en af dine discipliner – og motiveres du af skabe gode løsninger sammen med andre? Så er jobbet måske noget for dig.

Vi søger en visionær afdelingsleder til Center for Ældreliv og Innovation, som forstår at arbejde i en politisk styret organisation og med de udfordringer, som ældreområdet står overfor. Vores mål er at skabe et bæredygtigt ældreområde, hvor københavnske seniorer kan leve gode, aktive og selvstændige liv længst muligt.

Om jobbet

Center for Ældreliv og Innovation, har det samlede faglige ansvar for ældreområdet i Københavns Kommune, hvor ældrereform, sundhedsreform, ny borgmester og politisk udvalg samt en fremtid med flere ældre og færre medarbejdere aktuelt fylder meget.

Centret består af ca. 70 medarbejdere og en ledergruppe med tre afdelingsledere – hvor du bliver den fjerde – samt en centerchef. Vi har netop justeret på organiseringen af centret og har en ambition om at skabe et center, der arbejder med tydelige prioriteringer med afsæt i strategiske dagsordener og på tværs i forvaltningen, så vi kan lykkes med at omstille og nytænke ældreområdet.

Du bliver afdelingsleder for en ny afdeling med ca. 15 medarbejdere, som arbejder med tidlige forebyggende indsatser for ældre københavnere gennem stærke partnerskaber med civilsamfundet, indsatser mod ensomhed samt udvikling af seniorklubber og aktivitetscentre. Du bliver også afdelingsleder for centrets administrative team, som understøtter centrets drift samt centrets ledere.

Dit fokus

En af dine første opgaver bliver at samle og lede den nye afdeling bestående af fagkonsulenter og administrative medarbejdere, samt at bidrage til sammenhæng i centerets samlede opgaveløsning.

Derudover har vi brug for, at du bidrager til, at vi sammen finder nye løsninger på komplekse udfordringer og får dem til at virke til gavn for borgerne.

Det ser vi ske ved, at du

  • er en aktiv del af ledergruppen, der bidrager til at udvikle og omsætte centrets ambitioner på både leder- og medarbejderniveau
  • sætter retning for og udvikler afdelingens områder i tæt samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • sikrer, at indsatser og samarbejder bæres ud i byen til gavn for ældre københavnere

 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er der er plads til at tænke anderledes, og hvor visionære dagsordner går hånd i hånd med håndtering af driftsopgaver. Som leder kommer du ind i en organisation med mange ambitioner på ældreområdet.

Om dig 

Vi søger en leder, der kan samle mennesker, skabe retning og mobilisere en dagsorden i krydsfeltet mellem kommune, civilsamfund og seniorliv. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet med erfaringer fra den offentlige sektor og/eller en NGO, og gerne med indsigt i afdelingens fagområder.

Da administration og budgetter fylder i opgaveløsningen, er det en fordel, hvis du har blik for og lyst til administrative processer og økonomistyring.

I forhold til dine ledelseskompetencer lægger vi særligt vægt på, at du

  • har lyst til at arbejde visionært med udvikling af ældreområdet
  • kan formulere og drive en klar faglig og strategisk retning, som engagerer medarbejdere og samarbejdspartnere
  • kan mobilisere en dagsorden - og skabe opbakning til arbejdet med civilsamfund og seniorliv internt såvel som eksternt
  • kan navigere sikkert i en kompleks organisation i krydsfeltet mellem politik, udvikling og drift
  • er glad for personaleledelse, leder med en uformel og tillidsbaseret stil, og understøtter medarbejdernes selvstændighed og ansvar
  • er lydhør og skaber et innovativt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere oplever faglighed, tryghed og samarbejde
  • har erfaring med ledelse – men det er ikke et krav

 

Ansættelsesvilkår 

Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning, Borups Allé 41, 2200 København N.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 

Vi ønsker stillingen besat den 1.juni 2026 eller snarest herefter. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. 

Mere information  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Nanna Skriver på 28 77 77 82.

Søg via linket senest søndag den 12. april 2026

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 16. eller 17. april og at 2. samtale finder sted den 24. april.

Du skal være indstillet på at tage test mellem samtalerne og skal også løse en case i forbindelse med 2.-samtalen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.



🕑  |  København N  |  12-04-2026


Ansøg her

Virksomhed
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Arbejdssted
Borups Allé 41
2200 København N
Kviknummer
LJA-6470
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
12-04-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Arbejdssted
Borups Allé 41
2200 København N
Kviknummer
LJA-6470
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
12-04-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken