
Akademisk medarbejder eller bygningskonstruktør til procesunderstøttelse og beslutningsoplæg i Københavns Ejendomme (tidsbegrænset)
Har du lyst til at arbejde med procesunderstøttelse, koordinering og udarbejdelse af beslutningsgrundlag? Så søger vi en dygtig og struktureret medarbejder til en midlertidig stilling med opstart snarest muligt. Stillingen har en varighed på 9-12 måneder.
Om stillingen
Som medarbejder i enheden Ejendomsudvikling vil du arbejde med procesledelse og koordinering på tværs af Københavns Ejendomme (KEJD) og Københavns Kommunes fagforvaltninger.
Du vil være med til at strukturere processer, samle input fra forskellige fagligheder og omsætte dem til klare beslutningsoplæg med tydelige anbefalinger. Opgaverne indebærer også notatskrivning til ledelse og politisk niveau samt forberedelse af dagsordenspunkter og ledelsesmateriale.
Stillingen er oplagt for dig, der trives med at skabe overblik, koordinere på tværs og formulere komplekse problemstillinger klart og præcist.
Dine opgaver
- udarbejde beslutningsoplæg med tydelige anbefalinger
- skrive notater til ledelse og politisk niveau
- drive og koordinere processer på tværs af KEJD og fagforvaltninger
- forberede dagsordenspunkter og ledelsesmateriale
- følge op på beslutninger og sikre fremdrift
Om dig
Stillingen kan søges af både nyuddannede og kandidater med erfaring. Det vigtigste er, at du er processtærk, struktureret og stærk skriftligt.
Derudover forestiller vi os, at du
- trives med at skabe overblik og fremdrift i opgaver på tværs af organisationen og forskellige interessenter
- kan strukturere processer og sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs
- kan omsætte komplekse problemstillinger til klare notater og beslutningsoplæg – fx med økonomiske eller byggetekniske vurderinger, baseret på input fra relevante kolleger
- arbejder struktureret og holder fokus på fremdrift og kvalitet i dine leverancer
- har lyst til at samarbejde med forskellige fagligheder i organisationen
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation eller med offentlige beslutningsprocesser, men det er ikke et krav.
Om os
Du bliver en del af enheden Ejendomsudvikling i Københavns Ejendomme (KEJD) i Kultur-, Fritids-, og Borgerserviceforvaltningen (KFF). I vores enhed arbejder vi med prioritering af bygningsvedligehold, moderniseringssager og strategiske bygningsprojekter i Københavns Kommunes ejendomsportefølje.
Enheden består af to teams: ét, der arbejder med prioritering og vedligehold af kommunens ejendomsportefølje, og ét, der koordinerer større sager – herunder sager med direktions- og politisk fokus. Vi arbejder tæt sammen i enheden og lægger vægt på sparring, videndeling og at hjælpe hinanden i opgaverne.
Vores rolle i organisationen betyder, at vi samarbejder tæt med mange enheder i KEJD og med fagforvaltningerne. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter erfaring og gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er af 9-12 måneders varighed.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Arbejdsstedet er Borups Allé 177, 2400 København NV.
Vil du vide mere?
Uddybende spørgsmål kan rettes til enhedschef Kasper Thimgaard på 26 24 76 71 eller fagkoordinator Nina Raundahl på 21 55 37 82.
Søg via linket senest tirsdag den 24. marts 2026
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk
Ansøg her
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400 København NV
LJA-6372
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Akademisk arbejde, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
24-03-2026
Tilbage til søgning




