Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Bliv Kredschef i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland


Er du klar til at tage førertrøjen og være med til at lede en dynamisk organisation gennem en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet? Vi søger en engageret og visionær kredschef til Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, der kan stå i spidsen for sekretariatet i vores kreds. DSR-kreds Sjælland har over 9500 medlemmer beskæftiget på hospitaler, i kommuner, i statslige institutioner og i private virksomheder. Du vil spille en nøglerolle i at forme fremtiden for sygeplejerskerne i kredsen og sikre, at deres arbejdsvilkår og faglige udvikling er i top. Du vil have det direkte ansvar for kredsens service til medlemmer og tillidsrepræsentanter. 

Vi går ind i en periode med betydelige forandringer i sundhedsvæsenet. Fra 2027 vil Region Hovedstaden og Region Sjælland blive sammenlagt til Region Østdanmark, og samtidig overtager regionen fire store sundhedsområder fra kommunerne. Det skaber et spændende landskab med nye muligheder for at påvirke sygeplejerskernes arbejdsvilkår. 

Som vores nye kredschef bliver du ansvarlig for kredsens samlede drift og får mulighed for at sætte stort præg på, hvordan vi bedst tjener vores medlemmer i en periode med store forandringer. På vores kredskontor arbejder 14 medarbejdere sammen med en politiske ledelse på 3 fuldtidsfrikøbte medlemmer. 

Dit arbejde som kredschef 

Som kredschef står du i spidsen for kredskontorets daglige arbejde og har personaleansvaret for vores 14 medarbejdere. Du skaber rammerne for et miljø, hvor alle kan udvikle sig fagligt og bidrage optimalt til medlemmernes interesser. 

Du arbejder tæt sammen med kredsens politiske ledelse om at omsætte politiske visioner til konkret handling. Det kræver, at du både kan forstå politiske processer og har blik for, hvordan beslutninger praktisk implementeres i organisationen. En vigtig del af dit arbejde er at omsætte strategi til handling – både lokalt i kredsen og i tæt samarbejde med kredschefgruppen og den tværgående ledergruppe i DSR, hvor I sammen arbejder strategisk med udviklingen af kredsene på landsplan.  

Kredsbestyrelsen beslutter det overordnede budget. Du har det daglige ansvar for kredsens budget herunder at sikre, at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt til gavn for medlemmerne. Du har desuden ansvar for, at kredsens arbejde lever op til gældende regler. 

Du vil også stå i spidsen for udviklingsinitiativer, der både styrker medarbejdernes arbejdsglæde og øger kvaliteten i de services, vi tilbyder vores medlemmer. I det arbejde vil du blandt andet have fokus på at integrere nye teknologiske muligheder. Samtidig spiller du en central rolle i den strategiske indsats for medlemsmobilisering og for at styrke medlemmernes tilknytning og engagement i DSR Kreds Sjælland. 

Hvad vi søger hos dig 

  • Solid erfaring med at lede mennesker og organisationer 
  • Erfaring med politisk styrede organisationer  
  • Evne til at skabe engagement og motivation blandt medarbejdere 
  • Stærke analytiske færdigheder og fornemmelse for politiske processer 
  • Evne til at jonglere mellem langsigtede mål og daglige opgaver 
  • Videregående uddannelse inden for ledelse eller organisationsudvikling 
  • Gerne baggrund fra andre medlemsorganisationer med fokus på medlemsservice eller sundhedsvæsenet 
  • Praktisk erfaring med projektledelse og organisationsudvikling. 

Hvad vi tilbyder 

  • Du kommer til at lede et team af kompetente kolleger, der brænder for sygeplejerskernes sag og har stor faglig stolthed. Medarbejderne på kredskontoret har hver deres specialområder og arbejder selvstændigt inden for deres ansvarsområder. 
  • Som kredschef får du indflydelse på, hvordan vi udvikler organisationen fremover. Vi prioriterer åben dialog, gensidig respekt og anerkendelse af hinandens bidrag. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver værdsættes, og hvor der er plads til nye ideer. 
  • Stillingen giver dig mulighed for at være med til at forme, hvordan DSR Kreds Sjælland navigerer i fremtidens sundhedsvæsen - både i den daglige praksis og gennem de strukturelle forandringer, der kommer. 
  • Din arbejdsplads vil være i Borup med gode parkeringsmuligheder. Der må forventes rejseaktivitet. 
  • Løn- og ansættelsesvilkår på et niveau, der vil afspejle de krav og forventninger, der er til stillingen.   

Ansøgningsfrist: 
Send din ansøgning og CV senest den 31. august 2025 kl. 12.00 via linket forneden.  

Stillingen er til besættelse den 1. november 2025 eller efter nærmere aftale. 
 

Praktisk 
Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i september. Alle samtaler afholdes i København. 

Der vil i forbindelse med rekrutteringen anvendes test, hvilket du skal være indstillet på. 
 
Kontakt 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kredsforkvinde Michelle Gulbæk Servé, Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland på tlf.nr. 9358 6816 eller kredschef Luisa Gorgone  i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden på tlf.nr. 4212 3266.  

Du kan få yderligere oplysninger om DSR Kreds Sjælland og vores politiske indsatsområder på kredsens hjemmeside: https://dsr.dk/kreds-sjaelland/ 

 

Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.



🕑  |  Borup  |  31-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Sygeplejeråd
Arbejdssted
Møllevej 15
4140 Borup
Kviknummer
LJA-4071
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
31-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Sygeplejeråd
Arbejdssted
Møllevej 15
4140 Borup
Kviknummer
LJA-4071
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
31-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken