Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Udvikler til vores AI-team


Vil du bruge din tekniske viden om AI til at udvikle løsninger, der gør en forskel? 

Vi søger en AI-udvikler til et barselsvikariat i AI-teamet i vores Data og Analyse-afdeling. Du bliver en del af et lille team med en høj faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Sammen udvikler vi datadrevne og intelligente løsninger, som understøtter Djøfs strategiske mål. 

Vi er i fuld gang med at styrke brugen af AI og automatisering hos Djøf – og vi har brug for dig, der både har teknisk indsigt og lyst til at bruge den i praksis.

Dine opgaver 

Som en del af AI-teamet kommer du til at: 

  • Udvikle AI-løsninger, der understøtter samspillet mellem mennesker og teknologi – med fokus på at automatisere gentagne og regelbaserede opgaver, så faglige ressourcer kan bruges dér, hvor menneskelig dømmekraft og indsigt gør den største forskel
  • arbejde med dataintegrationer og sikre valide og tilgængelige datagrundlag 

Dine opgaver afhænger af dine kompetencer og teamets behov. Du kan både få ansvar for egne løsninger og aflaste kolleger med konkrete opgaver. 

Hvem er du? 

Du trives i en samarbejdende kultur, hvor løsninger bliver til i dialog med kolleger og brugere. Du er god til at formidle komplekse tekniske emner, så andre kan forstå dem. 

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for fx computer science, data science, fysik eller matematisk modellering. Du har allerede erfaring med: 

  • Python 
  • Generativ AI 
  • Machine Learning 
  • Databaser, herunder særligt SQL 

Derudover er det en fordel, hvis du har arbejdet med – enten gennem studie eller hobbyprojekter

  • RAG-arkitektur 
  • DevOps-processer i fx Azure DevOps eller github 
  • ETL-processer 
  • API-integrationer 
  • Git som versionsstyringssystem 
  • datasikkerhed, etik og GDPR i AI-sammenhæng 

Hvad tilbyder vi? 

  • Et team med høj faglighed og tæt samarbejde 
  • Arbejde med mening og mulighed for indflydelse 
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde 
  • Lækker frokostordning 
  • Sundhedsforsikring, omsorgsdage, ekstra feriedage og gode barselsvilkår   

Det med småt 

Stillingen er fuld tid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause og start snarest muligt. Ansættelsen er et barselsvikariat. 

Din arbejdsplads vil være i Djøf på Nørreport i København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.  

 

Lyder det som et match?

Er du allerede overbevist, sender du din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden.

Har du spørgsmål eller er du endnu ikke helt sikker, er du velkommen til at kontakte Product Owner i Data og Analyse Lykke Fehmerling på telefon 36919133 eller mail lfe@djoef.dk 

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest mandag den 18. august 2025.

Vi forventer at holde første samtaler den 22. og 25. august, med efterfølgende testforløb i uge 35-36 og anden samtaler den 8.-9. september.  

 

I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.

 

110.000 samfundsvidenskabelige akademikere og studerende har valgt at være medlemmer af Djøf. De arbejder som ledere og medarbejdere i den private og offentlige sektor i både ind- og udland. Som ansat i Djøf sikrer du sammen med engagerede kollegaer de bedste vilkår for, at medlemmerne kan udfolde deres potentiale i både studie- og arbejdsliv. Djøf oplever et stigende medlemstal og høj tilfredshed med vores rådgivning og aktiviteter. Sammen med medlemmerne arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste. I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.



🕑  |  København K  |  18-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-4013
Ansættelsesvilkår
Fuldtid, Vikar/barsel
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
18-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-4013
Ansættelsesvilkår
Fuldtid, Vikar/barsel
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
18-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken