Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Idérig konsulent til rådgivning af selvstændige psykologer


Er du en dygtig holdspiller, som kan være med til at udvikle foreningens indsatser rettet særligt mod de mange selvstændige psykologer? Og vil du sammen med et nyt stærkt team arbejde for at levere god medlemsservice og professionel rådgivning?

Afdelingen for Rådgivning er under etablering og består af to teams; Team Sundhed, Kvalitet & Selvstændige samt Team Ansatte & Ledere. Stillingen er etableret under Team Sundhed, Kvalitet og Selvstændige, men du vil skulle bidrage på tværs af afdelingen. Vi er i alt 22 medarbejdere inkl. chefer i afdelingen. Vi tror på, at vi kan skabe bedre resultater gennem samarbejde, åbenhed og gode arbejdsfællesskaber.

Dansk Psykolog Forenings vision er at sikre psykologernes vilkår og kompetencer samt arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Den vision arbejder vi benhårdt på at realisere i foreningen.

Stillingen har et særligt fokus på at løfte og styrke betjeningen af de selvstændige psykologer. Dansk Psykolog Forening ønsker med afsæt i en ny strategisk tilgang vedtaget i vores bestyrelse at udvikle relevante tilbud og ydelser, der understøtter de selvstændiges faglige og forretningsmæssige virke – både for dem, der allerede er etablerede, og for dem, der overvejer at starte egen praksis. Strategien har fokus på systematisk, oplysende værdsættende kommunikation til målgruppen, og det er en strategi, der kræver aktiv involvering på tværs af vores sekretariat.

Du skal i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet og sekretariatet - og i aktiv dialog med selvstændige psykologer - være med til at udvikle nye ydelser til målgruppen samt skabe basis for bedre interessevaretagelse for gruppen. Du skal også arbejde med værdsættelseskampagner og kommunikation, så de selvstændige psykologer bedre forstår, hvad foreningen kan hjælpe med.

Jobbet

  • Analysere, nytænke og styrke vores indsats over for selvstændige psykologer
  • Undervise psykologer, der overvejer at starte egen praksis på vores start-up kursus
  • Samarbejde med - og rådgivning af - vores sektions- og regionspolitikere
  • Rådgive medlemmer på telefon og mail (telefonvagter)
  • Bidrage til medlemsinformation gennem nyhedsbreve, hjemmeside m.v.

 

Din profil

  • merc., cand.scient.pol., cand.merc.jur., cand.jur. eller anden relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse
  • Erfaringer med selvstændige medlemmer eller grupper af selvstændige, herunder konkrete erfaringer med interessevaretagelse for selvstændige, vægtes højt.
  • Gerne nogle års erfaring fra lignende arbejde i en interesseorganisation, brancheforening eller arbejdsgiverorganisation
  • Interesse for og kendskab til sundheds- og/eller socialområdet og gerne praksissektoren
  • Interesse for arbejdsmarkedsforhold og arbejdsret
  • Forståelse for arbejdet i en politisk organisation og for interessevaretagelse
  • Skarpe analytiske og kommunikative evner mundtligt og skriftligt
  • Samarbejdsorienteret holdspiller med blik for tværgående indsatser med andre afdelinger

 

Vi tilbyder

En spændende stilling i en ambitiøs og levende politisk organisation med en meget engageret medlemsskare og gode kollegaer.

37 timer ugentlig arbejdstid i gennemsnit og løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern husaftale mellem Dansk Psykolog Forening og AC-klubben i Dansk Psykolog Forening.

Vi løser de fleste opgaver via telefon og virtuelle møder. Stillingen indeholder dog også rejseaktivitet i begrænset omfang.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning mærket ”Konsulent til Afdelingen for Rådgivning” sammen med CV og relevante bilag til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø som mail til job@dp.dk, så vi har den senest søndag d. 30. november 2025.

Vi gennemfører to samtalerunder, og der gennemføres en persontest af udvalgte kandidater før anden samtale. Første runde forventes gennemført i uge 49, og anden samtale forventes gennemført i uge 50.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og gerne senest pr. 1. februar 2026.

Du er velkommen til at kontakte enten vicedirektør Carlo V. Andersen på 2030 7483 eller mail cva@dp.dk eller teamleder Mie Saabye på 6644 5099 eller mail msa@dp.dk for yderligere oplysninger.

Dansk Psykolog Forening arbejder for medlemmerne og for samfundet. Vi er på én gang fagforening og forening for psykologernes profession. Foreningen står på et solidt fundament af høj medlemstilfredshed, høj organisationsprocent og et fagligt stærkt sekretariat. Vi har 13.000 engagerede medlemmer og et sekretariat med 55



🕑 Fuldtid  |  København Ø  |  30-11-2025


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5154
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
30-11-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5154
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
30-11-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken