Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Djøf søger knivskarp studentermedhjælper til public affairs


Vi søger en studerende med interesse for politisk interessevaretagelse til at bidrage med bl.a. politikudvikling, kommunikation, lobbyindsatser og alt derimellem.


Vi tilbyder et studiejob, hvor du får dygtige kolleger, hands-on erfaring med public affairs, presse og sociale medier og spændende opgaver, som du selv kan være med til at sætte dit præg på. Et job med gode udviklingsmuligheder, hvor vi vil løbende sparre med dig, så du får mest muligt ud af din tid i Djøf.

Din tidligere joberfaring er ikke så vigtig, så længe du har lyst til og talent for at arbejde med politik, kommunikation og research. Vigtigst for os er din faglighed, engagement og lysten til at være en del af et stærkt hold.

Vi forestiller os, at du kan sætte kryds ved flere af nedenstående punkter:

  • Du er vild med politik.
  • Du har lyst til og talent for at skrive, fx debatindlæg.
  • Du har talforståelse og evner at dykke ned i rapporter og analyser og kan lide research.
  • Du er i gang med en videregående uddannelse.
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for at sikre fremdrift i opgaver og projekter.
  • Du holder dig ikke tilbage, hvis du får en god idé eller synes vi har fået en dårlig.
  • Du er en holdspiller. 

Vi kan tilbyde

  • Et spændende job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på Djøf´s politiske arbejde inden for vigtige dagsordener såsom arbejdsliv, ligestilling, diversitet, uddannelse og forvaltning.
  • En fagligt udfordrende hverdag med gode udviklingsmuligheder og løbende sparring med dygtige kolleger.
  • En centralt beliggende arbejdsplads tæt på Nørreport station.
  • Betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der placeres på hverdage under hensyntagen til dit studie. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamenslæsning. Du vil blive månedslønnet, og timelønnen er 174,33 kr. Læs evt. mere om Djøf som arbejdsplads på djoef.dk/arbejdsplads 

Lyder det som et match?

Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden. 

Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte Uddannelsespolitisk chef, Astrid Gufler på 28754784. 

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest søndag d. 16. november 2025. Vi planlægger at afholde samtaler onsdag den 19. og torsdag den 20. november. Ansættelse pr. 1. januar 2026. 

I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.

 

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det. 

Når du lykkes - lykkes vi.  

I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.



🕑  |  København K  |  16-11-2025


Ansøg her

Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-5016
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
16-11-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-5016
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
16-11-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken