Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Arbejdsmarkedspolitisk konsulent til Dansk Metal


Har du politisk tæft, gode kommunikationsevner og lyst til at arbejde i en af Danmarks mest indflydelsesrige fagforeninger med tilhørende a-kasse? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Om jobbet

Vi søger en ny kollega, der er nyuddannet eller har kort relevant erhvervserfaring.

Her vil du få mulighed for at arbejde med arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske dagsordener, herunder beskæftigelsesindsatsen, dagpenge, seniorpolitik, udenlandsk arbejdskraft og socialpolitik.

Som konsulent i Arbejdsmarkedsafdelingen vil du bidrage til både interne og eksterne opgaver i Dansk Metal og Metal A-kasse. Du vil få et unikt indblik i politisk interessevaretagelse og blandt andet bidrage til opgaver over for pressen, Christiansborg, ministerier, kommuner, den øvrige fagbevægelse og arbejdsgivere.

Arbejdsopgaverne er varierede og følger den politiske dagsorden, men kan blandt andet omfatte:

  • Research og analyser til at understøtte politiske beslutninger og strategisk planlægning.
  • Udarbejdelse af notater og præsentationer.
  • Skriftlig formidling, herunder debatindlæg og opslag til sociale medier.
  • Behandling af data, primært i Excel.
  • Understøtte jobsøgning for medlemmer via vores jobportal, jobformidlingssystem og indsats for opsagte og snart udlærte medlemmer.

Om dig

Vi søger en person med en lang videregående uddannelse indenfor statskundskab, samfundsvidenskab eller tilsvarende studieretning, som:

  • Har gode skriftlige og analytiske kompetencer (det er en fordel, hvis du har erfaring med at skrive debatindlæg, producere indhold til sociale medier eller præsentere analyser).
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt.
  • Er nysgerrig og har en interesse i arbejdsmarkedspolitik.
  • Deler Dansk Metals værdigrundlag samt forståelse for vores politiske og faglige arbejde.

Vi tilbyder

Som konsulent i Dansk Metal får du muligheden for at opbygge værdifuld erfaring inden for politisk interessevaretagelse. Derudover tilbyder vi:

  • En fuldtidsstilling i en spændende organisation med høj politisk og mediemæssig bevågenhed.
  • En plads i et ungt team med et stærkt og socialt fællesskab på tværs af Metalhusets afdelinger.
  • Løn efter aftale og en fantastisk kantineordning.

 

 Sådan søger du stillingen

Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. anbefalinger senest den 15. december 2025 kl. 9.00 til job-i-arbejdsmarked@danskmetal.dk.

Samtaler bliver afholdt i dagene efter.

Vil du høre mere?

Spørgsmål kan rettes til arbejdsmarkedschef David Hedegaard Andersen på tlf. 3363 2339.

Ansættelsesstedet er Molestien 7, 2450 København SV.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.

Om Dansk Metal

Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse for lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har cirka 100.000 medlemmer, hvoraf 9.000 er lærlinge.

Læs mere om Dansk Metal

Vi glæder os til at høre fra dig.



🕑 Fuldtid  |  København SV  |  15-12-2025 09:00


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Dansk Metal
Arbejdssted
Molestien 7
2450 København SV
Kviknummer
LJA-5150
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-12-2025 09:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Metal
Arbejdssted
Molestien 7
2450 København SV
Kviknummer
LJA-5150
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-12-2025 09:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken