
Personlig assistent til klima-, miljø- og teknikborgmesteren
Vil du være den strategiske og proaktive højre hånd for klima-, miljø- og teknikborgmesteren i København?
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens Rådhussekretariat søger en personlig assistent (PA), der i tæt samarbejde med sekretariatet og den øvrige organisation kan sikre den absolut bedste understøttelse af borgmesteren.
Som øverste administrative leder af forvaltningen og forperson for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har borgmesteren en tætpakket hverdag med store ambitioner. Ansvarsområdet spænder bredt og berører dagligt tusindvis af københavnere og virksomheder. Du bliver en central figur i både at få hverdagen til at fungere og i at sikre, at de langsigtede strategiske mål altid holdes for øje.
Dine primære opgaver
- Strategisk sparring og projektledelse: Du fungerer som tæt sparringspartner for borgmesteren, læser politiske behov og dagsordener og driver selvstændigt strategiske projekter.
- Håndtering af interessenter og netværk: Du sikrer en professionel dialog med de mange eksterne interessenter og understøtter det politiske samarbejde med andre borgmestre, ministre og Christiansborg.
- Mødeforberedelse og strategisk kalenderstyring: Du har det overordnede ansvar for, at borgmesterens kalender stemmer overens med de politiske og strategiske prioriteter og for, at borgmesteren er klædt optimalt på til møder. Du deltager selv i udvalgte, væsentlige møder samt rejser.
- Praktisk drift og administrative opgaver: Du bidrager til kalenderstyring, mailkorrespondance, referatskrivning samt systematisk opfølgning.
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der trives i et dynamisk, politisk styret miljø, og som formår at balancere strategisk tænkning med benhård praktisk eksekvering.
- Politisk tæft og strategisk forståelse: Du forstår mekanismerne i en politisk organisation og kan omsætte langsigtede visioner til strukturerede hverdagsindsatser.
- Proaktiv og løsningsorienteret: Du er på forkant med kalenderen, forudser behov og tager selvstændigt ejerskab over dine opgaver.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner: Du understøtter direktionens arbejde med politisk oversættelse til resten af forvaltningen og skaber konstruktive relationer til forvaltningen.
Om os
Du bliver en del af Rådhussekretariatet, som består af 22 engagerede og dygtige kollegaer. Vi betjener borgmesteren, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt direktionen, og vi har desuden ansvaret for forvaltningens pressearbejde. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads midt i begivenhedernes centrum med et stærkt kollegialt sammenhold. Du vil i det daglige referere til sekretariatschefen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.
Ansættelse gerne pr. 1. januar 2027.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Rixen på 5168 0619.
Søg via linket senest onsdag den 11. november 2026
Ansøg her
Københavns Kommune
Rådhuspladsen 1
1550 København V
LJA-8320
Fuldtid
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
11-11-2026
Tilbage til søgning



