Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Sæt retning for fremtidens sundhedssamarbejder som Healthcare Affairs Manager hos Boehringer Ingelheim


Hos Boehringer Ingelheim skaber vi værdi gennem innovation – med patienten i centrum. Vi er en forskningsbaseret, familieejet virksomhed, der udvikler banebrydende løsninger inden for områder med stort udækket medicinsk behov – til gavn for både mennesker og dyr. Vores mål er klart: at forbedre livskvaliteten for patienter over hele verden. Som en organisation med mere end 52.000 medarbejdere globalt arbejder vi for at fremme en mangfoldig, inkluderende og samarbejdsorienteret kultur, hvor mod, læring og formål driver os fremad. Hos os er din udvikling en del af vores succes – for når du vokser, gør vi det også. Vi tænker og investerer langsigtet – både i vores forskning og i vores mennesker. Derfor tiltrækker vi ambitiøse talenter, der brænder for innovation og ønsker at sætte aftryk i sundhedsvæsenet og samfundet. Vores danske kontor er centralt placeret i København, og vi er omkring 120 medarbejdere. Læs mere om vores arbejde og kultur på: www.boehringer-ingelheim.dk

Brænder du for at skabe sundhedsløsninger gennem politisk indsigt og strategiske partnerskaber?

Har du modet til at sætte en ny sundhedspolitisk dagsorden – og evnen til at omsætte den til handling? Så kan du blive en nøgleperson i Boehringer Ingelheim Danmarks ambition om at bringe sundhedspolitik, almen praksis og virksomhedens stærke produktpipeline tættere sammen.

Vi søger en relationsstærk og strategisk tænkende Healthcare Affairs Manager, der kan drive udviklingen af konkrete samarbejdsprojekter og sikre politisk forankring af vores arbejde med kroniske sygdomme – særligt inden for kronisk nyresygdom (CKD). Du vil spille en central rolle i dialogen med regionale og nationale sundhedspolitiske beslutningstagere, og være med til at gøre visioner om tidligere opsporing og bedre behandling til virkelighed.

Med base på vores nye kontor i København og med reference til Susanne Sandgård, Head of Market Access & Healthcare Affairs, omfatter rollen følgende ansvarsområder:

Forme og Drive Offentlig-Private Partnerskaber i Sundhedssektoren:

  • Du formulerer og udfører en langsigtet strategi for Boehringer Ingelheims offentlige sundhedspartnerskaber.
  • Du identificerer sundhedspolitiske muligheder og omsætter dem til konkrete, værdiskabende initiativer i samspil med regioner, almen praksis og patientforeninger.
  • Du sikrer, at vores afdelinger for Medical Affairs, Market Access & Healthcare Affairs, Corporate Affairs, og Salg og Marketing arbejder mod fælles mål.

 

Styrke Relationer og Indflydelse i Sundhedsvæsenet:

  • Du positioner Boehringer Ingelheim som en konstruktiv samarbejdspartner for regioner og andre beslutningstagere – med løsninger, der gør en forskel.
  • Du skaber og styrker relationer til regionale og nationale embedsmænd, politiske beslutningstagere, klinikere og patientorganisationer.
  • Du følger udviklingen i det danske sundhedsvæsen og bruger din indsigt til at udvikle og kvalitetssikre virksomhedens engagement.

 

Forankre Strategien Internt og Skabe Relevans Eksternt:

  • Du sætter tydelige mål for dine initiativer og dokumenterer resultater over for både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du bringer ny viden og sundhedspolitiske tendenser ind i organisationen og bidrag til udvikling af strategier og modeller for samarbejde.
  • Du sikrer, at samarbejder ikke blot igangsættes – men også skaber reel, målbar værdi for patienter og sundhedsvæsenet.

 

Kvalifikationer og Personlige Egenskaber

  • Du har flere års erfaring med sundhedspolitisk arbejde – enten fra en policy- eller market accessfunktion i Life Science-industrien eller som embedsmand i regionale eller nationale sundhedsmyndigheder. Det afgørende er solid indsigt i strukturer og beslutningsprocesser i det regionale sundhedsvæsen samt evnen til at skabe politisk og forretningsmæssig gennemslagskraft.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol., gerne suppleret med erfaring inden for sundhedsøkonomi og værdibaseret sundhed.
  • Du evner at oversætte komplekse sundhedsdagsordener til konkrete initiativer og skabe sammenhæng mellem kommercielle, medicinske og politiske perspektiver.
  • Du arbejder naturligt tværfagligt og trives i rollen som bindeled mellem interne funktioner, eksterne partnere og beslutningstagere.
  • Du har stærke relationelle kompetencer og trives i dialogen med myndigheder, fagpersoner og patientorganisationer – både som repræsentant og samarbejdspartner.
  • Du formidler klart, tillidsfuldt og målrettet – både mundtligt og skriftligt – og kan tilpasse dine budskaber til forskellige interessentgrupper.
  • Du er initiativrig, nysgerrig og struktureret, med en stærk indre motivation for at gøre en forskel i sundhedsvæsenet.
  • Du behersker dansk og engelsk flydende – både i skrift og tale.

 

Derfor skal du vælge os:

  • Du får mulighed for at skabe konkret, langsigtet værdi for både patienter og samfund.
  • Du får frihed til at sætte retning og udvikle partnerskaber, der sætter dagsordenen for værdibaseret sundhed og offentlig-private samarbejder.
  • Hos Boehringer Ingelheim kombinerer vi forskning, innovation og samfundsansvar i arbejdet med nogle af tidens største sundhedsudfordringer.
  • Vi tilbyder stærke udviklingsmuligheder – både på tværs af funktioner og landegrænser – i en kultur præget af tillid, respekt og samarbejde.
  • Vi tror på fleksibilitet, balance og tillid som grundlag for høj performance og trivsel.
  • Du bliver en del af en familieejet virksomhed med lang tidshorisont og værdier, hvor integritet, mod og empati er grundlaget for alt, vi gør.
  • Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår med pensions- og bonusordning samt mulighed for firmabil eller bilgodtgørelse – alt sammen i en kultur med fokus på udvikling, trivsel og ansvarlighed.

 

Sådan søger du stillingen

Boehringer Ingelheim samarbejder med Volkers Remarkable Talent ApS om rekrutteringen til denne stilling. Ansvarlig konsulent er Sebastian Volkers, som kan kontaktes på telefon 3141 1334 eller sebastian@volkers.dk. Du kan læse mere om konsulentvirksomheden på www.volkers.dk. Send din ansøgning og CV i PDF-format til ovenstående mailadresse og mærk ansøgningen: “Healthcare Affairs Manager – Boehringer Ingelheim”.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er fredag den 26. september 2025.

Samtaler afholdes løbende – vis derfor gerne din interesse snarest muligt.



🕑  |  København S  |  26-09-2025


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Boehringer Ingelheim
Arbejdssted
Weidekampsgade 14
2300 København S
Kviknummer
LJA-3934
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
26-09-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Boehringer Ingelheim
Arbejdssted
Weidekampsgade 14
2300 København S
Kviknummer
LJA-3934
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøgningsfrist
26-09-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken