Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper hos Dansk Erhverv


Er du studerende og har særlig interesse for politik, samfund og handel? Vil du være med til at løfte dansk erhvervslivs interesser over for politikere, medier og beslutningstagere? Så er Dansk Erhverv måske noget for dig.

Hos Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for at sikre de bedste vilkår for dansk erhvervsliv. Som studentermedhjælper i afdelingen for Handel, får du mulighed for at arbejde helt tæt på den politiske beslutningsproces og komme med bag kulissen i arbejdet med at påvirke lovgivning og politiske dagsordner – særligt indenfor områderne sikkerhed og betalinger. Du vil have et tæt samarbejde med bl.a. dygtige statskundskabere og skarpe jurister.

Tempoet er højt og dine arbejdsopgaver vil variere meget fra dag til dag, hvorfor du gerne skal være en ”blæksprutte” med ja-hatten på, der kan påtage en varieret portefølje af arbejdsopgaver.

Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af det politiske maskinrum i Dansk Erhverv. Du kommer til at arbejde med en række højaktuelle dagsordener, blandt andet forebyggelse af butikskriminalitet og styrkelse af fysisk sikkerhed i detailhandlen, hvor vi samarbejder tæt med både virksomheder, myndigheder og relevante ministerier, herunder Justitsministeriet.

Derudover vil du bidrage til det politiske arbejde på betalingsområdet, herunder indsatsen for at sikre fair og moderne betalingsløsninger samt arbejde med dagsordenen om at afskaffe den lovpligtige kontantpligt. Opgaverne spænder bredt og rummer alt fra research og analyser til udformning af politiske notater, høringssvar og artikler.

Afdelingen består af omkring 30 medarbejdere, der særligt beskæftiger sig med engros- og detailhandlens interesser. I afdelingen er der 5 – 8 andre studentermedhjælpere, samt et større studenternetværk i hele Dansk Erhverv, som ofte mødes til frokost og til sociale arrangementer udenfor arbejdet.

Jobbet                                                                                   

Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:                 

  • Skrive artikler om relevante nyheder inden for sikkerhed og betalinger
  • Udarbejdelse af notater, analyser og baggrundsmateriale til brug i den politiske interessevaretagelse
  • Gennemføre både kvantitative og kvalitative analyser, f.eks. spørgeskemaundersøgelser og databehandling af samfundsrelevante problemstillinger
  • Besvare henvendelser fra butikker og politiet ift. butikskriminalitet
  • Udarbejde mødemateriale og deltage i møder med virksomheder og myndigheder
  • Deltage i udarbejdelsen af høringssvar og politikforslag
  • Bidrage til planlægning og koordinering af møder, events og kurser med virksomheder og relevante myndigheder

Vores forventninger til dig

  • Du er er i gang med en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse og har gerne 2-3 år tilbage
  • Du har gode skriftlige evner og kan formidle komplekse problemstillinger på en let og forståelig måde
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at løse dine arbejdsopgaver
  • Du kan selv tage initiativ, og du er en god afslutter
  • Du er god til at planlægge, følge op og eksekvere
  • Du er imødekommende og bidrager til det gode fællesskab
  • Du har gerne tidligere relevant erhvervserfaring

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen fordelt på 2-3 ugentlige arbejdsdage. Der er høj fleksibilitet ift. at indpasse undervisning og eksamensperioder. Til gengæld forventer vi, at du også er fleksibel, når der er behov for det.

Dit daglige arbejde vil foregå i Dansk Erhvervs hovedsæde i centrum af København.

Ansøgningen

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos fagchef Henrik Lundgaard Sedenmark på tlf. 40916949 eller hls@danskerhverv.dk eller hos markedsdirektør Lotte Engbæk Larsen på 33746121 eller lel@danskerhverv.dk

Motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. referencer sendes online via linket ”ansøg” her på siden. Ansøgningsfrist er den 14. juli 2025 med mulighed for ansættelse per 1. august eller 1. september – dog er vi fleksible, og tilpasser gerne så det passer med dig.  

Vi tager løbende ansøgere til samtale - også før udløbet af ansøgningsfristen.

Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.



🕑  |  København  |  14-07-2025


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København
Kviknummer
LJA-3596
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
14-07-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København
Kviknummer
LJA-3596
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
14-07-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken