Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

AC-Fuldmægtig eller Specialkonsulent til Afdeling for Økonomi & Studieservice


Motiveres du af at arbejde helt tæt på de politiske beslutningsprocesser?

Har du mod på at blive udfordret på dine vante og rutineprægede arbejdsmetoder?

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en ambitiøs akademiker med fokus på koordination, fremdrift og gennemførelse af politisk højt prioriterede sager og økonomiske opgaver.

Vi søger dig som har mod på at give slip på dine rutineprægede arbejdsgange, og få en central rolle i departementet der varetager godt 1,2 mia. kr. i finansloven, præget af højt prioriterede politiske tiltag indenfor uddannelse, kultur, idræt og kirke.

Den centrale rolle i departementet giver dig udfordringer i din hverdag, således du kommer til at udvide både dine grænser og din akademiske værktøjskasse.

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
I Departementet har vi en samarbejdskultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen, og løsningen på opgaverne, hvor vi er organiseret i fem afdelinger; Ledelsessekretariatet, Juridisk Afdeling, Afdeling for Kultur, Idræt og Kirke, Afdeling for Uddannelse, og Afdeling for Økonomi & Studieservice.

Afdeling for Økonomi & Studieservice har en centralt koordinerende rolle ift. bevillingerne i finansloven under uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet, som du kommer til at beskæftige dig med.

Om stillingen
Som en akademiker i Afdeling for Økonomi & Studieservice vil du få ansvaret for at udvikle og styrke det overordnede og strategiske arbejde med politiske processer og driftsoptimeringer.

Afdelingen har stort fokus på at sikre fremdrift og gennemførelse af driftsopgaver i høj kvalitet på tværs af uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet. Derudover varetager afdelingen politisk økonomisk sagsbehandling indenfor aktivitetsområdet 40 i finansloven, i form af bl.a. oplæg til Naalakkersuisut.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelse hos samtlige driftsenheder i finansloven under uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • At være med til at skabe et velfungerende afdeling med motiverede og fagligt dygtige ansatte
  • At være med til at vedligeholde et dynamisk og strategisk team i afdelingen
  • At understøtte en stærkere økonomisk prioritering og koordination på tværs af uddannelses-, kultur-, idræts- og kirkeområdet
  • At understøtte Afdelingschef for Økonomi & Studieservice i strategiske og højt prioriterede politiske sager og forløb
  • At sparre med samtlige enheder under aktivitetsområde 40 i finansloven om generel procesforståelse og procesoptimering
  • At koordinere finanslovsprocessen for aktivitetsområde 40 i finansloven
  • At koordinere årsafslutninger for aktivitetsområde 40 i finansloven

Vi forventer, at du tager ansvar og bidrager aktivt til afdelingen og til dens centrale rolle ift. den fortsatte udvikling hos de underliggende institutioner.

Du referer til Afdelingschef for Økonomi & Studieservice.

Om dig
Vi søger dig, som har en strategisk og politisk forståelse. Vi forventer, at du enten har talent til eller et par års erfaring med lignende specialiseret opgaveportefølje. Vi har en forventning om at du kan holde et godt overblik, samt kan styre og koordinere egne opgaver med blik for både mål, tidsplaner og ressourcer.

Konkret forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.adm., cand.scient.oecon. eller lignende erhvervsøkonomisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse
  • Har erfaringer fra lignende ansvarsområder, fra Grønlands Selvstyre eller kommunerne
  • Har stærke analytiske og økonomisk-statistiske kompetencer
  • Har fokus på et stærkt fagligt arbejdsfællesskab baseret på tillid og udvikling
  • Kan skabe velfungerende relationer, og har en konstruktiv tilgang til samarbejde med interessenterne både internt såvel som eksternt
  • Er tydelig og sætter en klar retning for dine arbejdsopgaver, og gerne overfor dine kolleger

Vi forventer, at du har indgående kendskab til og indsigt i forholdene i HELE Grønland. Vi ser gerne at du er proaktivt, samt har gode sproglige kompetencer i grønlandsk, nordiske sprog og engelsk.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingschef for Økonomi & Studieservice Ilannguaq K. Møller på telefon 34 56 84 eller på mail ILMO@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For nyuddannede ansøgere vil der søges om et §9-tillæg iht. akademikeroverenskomsten, pga. den koordinerende central rolle stillingen har.

For ansøgere med rette kompetencer og flerårige erfaring som en specialkonsulent, kan ansættelsen ske på chefkonsulentvilkår.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.

Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job



🕑  |  Nuuk  |  01-07-2025


Ansøg her

Virksomhed
Grønlands Selvstyre
Arbejdssted
Imaneq 4
3900 Nuuk
Kviknummer
LJA-3526
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
01-07-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Grønlands Selvstyre
Arbejdssted
Imaneq 4
3900 Nuuk
Kviknummer
LJA-3526
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
01-07-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken