Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Underviser til VIA - Professionsbachelor i skat


Professionsbachelor i skat arbejder målrettet med at uddanne professionelle til arbejde indenfor skat og revision, som vi kan være stolte af. Vi har fokus på trivsel, høj studenteraktivitet og professionsrettet, praksisnær undervisning. 

Vi søger undervisere, som synes undervisning og vores fagspor er interessant. Om du er nyuddannet, erfaren eller lige midt imellem betyder mindre. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at arbejde med opgaverne i fagsporene. 

Vi tror på, at skattefag- og regnskab bedst læres gennem cases og samspillet med praksis, og en stor del af indlæringen sker via arbejde, der foregår i studiegrupper. For at understøtte den studerendes læring og vidensniveau arbejdes der med fokus på uddannelse og dannelse med henblik på den studerendes professionsdannelse, det foregår i vores Studentlab.

Dine opgaver er:

  • undervisning og anden studieaktivitet knyttet til grunduddannelsen
  • undervisning og aktiviteter på efter- og videreuddannelsesniveau (Diplom i skat)
  • deltagelse i forskning og udviklingsarbejde såvel på Professionsbachelor i skat som i tværprofessionelle sammenhænge 

Dine kompetencer - du:

  • har lysten til undervisning og er en god formidler
  • har en relevant uddannelse 
  • har dokumenteret kendskab til og gerne erfaring med en eller flere af følgende fagspor
    • juridisk metode, forvaltningsret, formueret og skatteforvaltningsret. 
    • regnskab, økonomisk metode
    • personskat, erhvervsbeskatning og visse afgifter. 

Vi tilbyder et fagligt innovativt miljø, som

  • samler på dygtige teoretikere og skarpe praktikere
  • indeholder udfordrende og meget varierede arbejdsopgaver
  • rummer et selvstændigt og udviklende job i et team af engagerede og hjælpsomme kolleger
  • har fokus på formidling som håndværk og på didaktisk udvikling
  • er en del af det tværprofessionelle miljø i VIA

Vi tilbyder: 

  • en spændende stilling i et ambitiøst, travlt og foranderligt uddannelsesmiljø
  • afvekslende, udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver
  • et levende og dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og gode kolleger

Ansættelsessted

Dit hovedarbejdssted vil være VIA University College, Campus Randers, Jens Otto Kraghs plads 3, 8900 Randers. Da VIA er regionalt funderet, vil der forekomme mødeaktivitet og undervisning på VIAs andre adresser. 

Stillingen refererer til Uddannelsesleder Morten Dahl Bøhm.

Løn- og ansættelsesforhold 

Der er tale om en fuldtidsstilling, og arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer/ugen.

Stillingens løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst inkl. pension. 

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1065 af 04. juli 2016 og Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. nr. 1227 af 23. oktober 2018.

Se venligst Link til stillingsstruktur og Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelse

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Morten Dahl Bøhm, på tlf. +45 87 55 33 46.

Ansøgning

Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem via nedenstående link.

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal være os i hænde senest fredag den 12. juni 2026 kl.23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 25 og 26. 

Stillingen ønskes besat 1. august 2026 eller efter aftale.

Læs mere om Professionsbachelor i skat her.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 



🕑  |  Randers  |  12-06-2026


Ansøg her

Virksomhed
VIA University College
Arbejdssted
Jens Otto Kraghs plads 3
8900 Randers
Kviknummer
LJA-6731
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale
Ansøgningsfrist
12-06-2026



Tilbage til søgning