Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Udbudskonsulent i Rigspolitiet?


Hos Rigspolitiets Koncernindkøb arbejder vi sammen om at skabe de bedste indkøbsløsninger for hele politiet. Vi har mange spændende opgaver, og har brug for flere udbudskyndige hænder. 

Om dine opgaver 

Som udbudskonsulent opererer du i krydsfeltet mellem udbudsjuraen, de kommercielle og forretningsmæssige forhold og projektledelse.

Du rådgiver forretningen gennem hele udbudsprocessen og i et tæt samarbejde med forretningen og dine politifaglige kollegaer planlægger og gennemfører du EU-udbud efter udbudsloven og Forsvars- og sikkerhedsdirektivet, miniudbud, annonceringer og andre relevante indkøbsprocesser.

Du vil, blandt andet, men ikke udelukkende:
-    udarbejde udbudsstrategier, kontrakt- og udbudsbetingelser
-    gennemføre juridisk kvalitetssikring af kravspecifikationer, det samlede udbudsmateriale og tilbudsevalueringer 
-    håndtere øvrige udbudsrelaterede opgaver, hvor du med dine kompetencer er den nærmeste til at løse dem

Dit succeskriterium er, at dine kollegaer i Rigspolitiet og politikredsene har tillid til, at du leder dem trygt igennem udbudsprocessen og sikrer kontrakter, der understøtter politiets behov.
Tjek politiets udbudsplan for konkrete eksempler på vores spændende udbud.

Om dig 

Personlige og faglige styrker 

•    Du ser din rolle som en del af en større sammenhæng og vil gerne gøre en forskel ved at sikre effektive indkøbsprocesser og et godt samarbejde med forretningen
•    Du tager ansvar og engagerer dig proaktivt i opgaverne
•    Du er god til at spotte udfordringer tidligt og finder løsninger
•    Du er dygtig til at opbygge relationer på tværs af teams og trives i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet
•    Du arbejder selvstændigt, men bidrager samtidigt til teamet
•    Du bevarer roen og overblikket under tidspres og komplekse forhandlingsforløb
•    Du er opsat på at udvikle dig og tage aktivt del i den løbende kompetenceopbygning

Uddannelse og baggrund

Din uddannelsesmæssige baggrund kan variere – vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.merc.jur., cand.jur. eller noget tilsvarende. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet er det væsentligste, at du har truffet et aktivt valg om at beskæftige dig med udbudsret og ønsker at udvikle dig yderligere inden for dette område. 

Fordele ved jobbet 

Fleksibilitet og udvikling 
•    Du får en arbejdsplads med fleksible komme- og gå-tider, mulighed for hjemmearbejde samt et konstant fokus på balancen mellem arbejde og privatliv
•    Vi investerer i din udvikling bl.a. med løbende sparring og konkret kompetenceopbygning
Fællesskab og arbejdsmiljø 
•    Du indgår i et stærkt kollegialt netværk med en uformel og humoristisk omgangstone
•    Synlig og nærværende ledelse
•    Aktiv personaleforening med mange sociale arrangementer

Løn og ansættelsesvilkår 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gæl-dende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver indplaceret som assistent, overassistent eller kon-torfuldmægtig på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1567 KBH V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.

Tag det næste skridt!

Send dit CV nu og bliv en del af Rigspolitiets Koncernindkøb – vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen.
Du behøver ikke at vedhæfte en lang og formfuldendt ansøgning, men vi vil meget gerne bede om, at du skriver et par motiverede linjer i starten af dit CV om, hvorfor du søger netop denne stilling (vi spørger dig alligevel 😊). Dine kvalifikationer og motivation uddyber vi til samtalen. Du bedes ligeledes uploade dit uddannelsesbevis.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte sektionsleder Lars Krat på 2035 0650 eller udbudskonsulent Christina Serritzlew Grønholt på 3044 9765 for at høre mere om jobbet.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026

Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag d. 23. februar samt 2. samtaler torsdag d. 26. februar 2026.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi ar-bejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikred-se fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kri-minalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.



🕑 Fuldtid  |  København V  |  15-02-2026


Ansøg her

Virksomhed
Rigspolitiet, Polititorvet
Arbejdssted
Polititorvet 14
1780 København V
Kviknummer
LJA-5905
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-02-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Rigspolitiet, Polititorvet
Arbejdssted
Polititorvet 14
1780 København V
Kviknummer
LJA-5905
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-02-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken