Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Student assistant med stor appetit på nyhedsbreve og LinkedIn


Vil du være LinkedIn final boss, når du er færdig med studiet? Kan du skrive dig ind i hjerter og hjerner, og er du motiveret til at formidle emner som tech, data og finans? Så har vi det rette studiejob til dig i Marketing & Communications hos e-nettet.

Du får mulighed for at være med fra start, når vi bygger en ny kommerciel MarCom-indsats op, og kommer bl.a. til at spille en central rolle i vores indsats på LinkedIn, hvor du får lov at lege med formater og kreativt indhold. Du kommer også helt tæt på vores nyhedsbreve, intranet, hjemmeside, events og andre spændende kanaler.

Du kender sikkert ikke e-nettet af navn, og det er præcis noget af det, du skal være med til at ændre ved at arbejde med en kombination af strategisk brandopbygning, marketing og kommunikation.

Hvad skal du lave?

Hos e-nettet får du et studiejob, hvor du kan prøve teorierne af i praksis. Du bliver en integreret del af vores team og kommer bl.a. til at bidrage med følgende:

  • Du bliver vores LinkedIn- og nyhedsbrevsredaktørers forlængede arm og hjælper med at føre vores indholdsplan ud i livet på begge platforme.
  • Du skriver artikler, laver kreativt indhold og lærer de to platforme og strategierne bag rigtig godt at kende.
  • Du får faste opgaver relateret til den interne kommunikation

Hvad forventer vi af dig?

Du mestrer sproget og er samtidig god til at tænke visuelt. Du går metodisk til værks, arbejder struktureret og er hurtig til at omsætte komplekst stof til lettilgængelige budskaber og formater. Du er formentlig godt i gang med kommunikationsstudiet på RUC, KU, SDU eller DMJX, og du har gerne et par år tilbage af studiet.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder et studiejob med høj faglighed, fællesskab og fleksibilitet. Du arbejder va. 15 timer om ugen, bliver en del af vores team og vil opleve både tillid og ansvar med gode muligheder for sparring fra dygtige og erfarne kolleger. Vi har flere studentermedhjælpere ansat i andre afdelinger, som du kan opbygge et fællesskab med.

Hos e-nettet arbejder vi efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, som sørger for mange gode arrangementer, og hver fredag samles vi om fx morgenmøder, morgenmad og fredagsbar.

Du kommer primært til at arbejde i vores lyse lokaler midt i København, og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af mulighed for hjemmearbejde og placering af din arbejdstid. Vi har en god kantineordning, hvor du også har mulighed for at tage mad med hjem.

Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Derfor har du gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i e-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter til dit cv.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed, og derfor opfordrer vi dig til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vil du være en del af vores uimodståelige arbejdsplads?Send din ansøgning og dit cv via ”Søg denne stilling”.

For at sikre en fair rekrutteringsproces skal du ikke inkludere et billede af dig selv eller oplyse din fødselsdato, når du ansøger.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing & Communications Manager Kirsten Korsager Reffs på tlf. 20451132 eller kkr@e-nettet.dk.

Ansøgningsfrist er den 20. juni. Samtaler afholdes i uge 26 og 27.

Om e-nettet

Hos e-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.

Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har e-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.

e-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem 25 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.

Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger



🕑 Studenterjob  |  København K  |  20-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
e-nettet
Arbejdssted
Antonigade 2, 2. sal
1106 København K
Kviknummer
LJA-3474
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier
Ansøgningsfrist
20-06-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
e-nettet
Arbejdssted
Antonigade 2, 2. sal
1106 København K
Kviknummer
LJA-3474
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier
Ansøgningsfrist
20-06-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken