
Jurist søges til Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation - barselsvikariat
Vil du gerne gøre en forskel for medlemmerne af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation?
Vi yder rådgivning til vores medlemmer, der tæller ansatte, freelancere og selvstændige i medie- og kommunikationsbranchen. Vi hjælper blandt andet med juridisk rådgivning i forbindelse med ansættelse og opsigelse, advarsler, bortvisning, lønforhandlinger, ophavsretsretskrænkelser, medieret, inkasso og fører retssager og voldgiftssager for medlemmerne.
En af vores dygtige jurister skal på barsel, og derfor har vi brug for en jurist, som er velfunderet i ansættelsesret. Derudover er det en fordel, at du har interesse for ophavsret og de særlige forhold, som gælder freelancere og selvstændige.
Din vigtigste rolle bliver at rådgive vores medlemmer telefonisk og skriftligt, og det er et plus, hvis du har erfaring med dette. Derudover vil du skulle behandle sager for medlemmerne, gå i dialog med modparter, forhandle med disse m.v.
Vi søger altså en stærk profil med følgende kompetencer:
- Juridisk rådgivningserfaring – indenfor individuel ansættelsesret
- Gerne kendskab til medie- og kommunikationsbranchen
- Gerne politisk tæft og forståelse for arbejdet i en medlemsorganisation
Vores omgangstone er uformel, og du bliver en del af et velfungerende team samt i øvrigt kollega med i alt tolv erfarne, engagerede og højt specialiserede jurister og advokater i afdelingen.
Du kan læse mere om Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation på www.journalistforbundet.dk, og spørgsmål til stillingen i øvrigt kan rettes til juridisk chef Liselotte Lindberg Olsen eller tillidsrepræsentant Henrik Rønne på 3342 8000.
Løn m.v. fastsættes i henhold til overenskomst med konsulentklubben i DJ. Der vil ske ansættelse på 35 timer om ugen. Vi har 7 ugers ferie og 4 ugers orlov hvert tredje år og andre gode vilkår. Du finder overenskomsten her: Overenskomst Derudover er der mulighed for hjemmearbejde i op til 2 dage om ugen. Ansættelsesstedet er Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, Gammel Strand 46, 1202 København K.
Tiltrædelse forventes at være 1. november 2025. Ansættelsen vil være tidsbegrænset og løbe indtil ultimo august 2026.
Synes du, dette job lyder som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV pr. mail til hr2@journalistforbundet.dk senest mandag den 22. september 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i slutningen af uge 39.
Når du søger job hos DJ, behandler vi dine personoplysninger. Vi opfordrer dig til kun at sende os personoplysninger, som er nødvendige. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her Behandling af persondata når du søger job i Dansk Journalistforbund (journalistforbundet.dk)
I Dansk Journalistforbund er vi ca. 65 ansatte til at betjene vores ca. 17.000 medlemmer, der alle er beskæftiget med journalistik, medier og kommunikation. Vi sikrer medlemmerne de bedste arbejdsforhold og kompetencer, og vi arbejder for, at medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet.
Ansøg på e-mail
Dansk Journalistforbund
Gammel Strand 46
1202 København K
LJA-4405
Fuldtid, Vikar/barsel
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
22-09-2025 12:00
Tilbage til søgning