
Medicinrådet søger praktikanter til efteråret 2026
Leder du efter en praktikplads, hvor du får indsigt i prioritering i sundhedsvæsenet og mulighed for at arbejde med både analyse, digitalisering og sundhedsfaglige problemstillinger? Medicinrådet søger i alt fire praktikanter til efterårssemesteret 2026 inden for tre forskellige faglige områder.
Uanset hvilket praktikspor du søger, bliver du en del af et fagligt stærkt sekretariat med en uformel tone, højt engagement og fokus på samarbejde. Du får mulighed for at præge dine opgaver, få ansvar og lære af kolleger med mange forskellige faglige baggrunde.
Om Medicinrådet
Medicinrådet er en uvildig organisation i det danske sundhedsvæsen. Vi udarbejder anbefalinger og vejledninger om ibrugtagning og prioritering af lægemidler på hospitaler og i almen praksis. Vores arbejde har direkte betydning for patienterne, og sekretariatets vigtigste opgave er at sikre solide beslutningsgrundlag, så Rådet kan træffe velfunderede beslutninger.
Som praktikant bliver du en del af en rummelig og fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og godt humør. Du vil desuden indgå i et ungt miljø med studentermedarbejdere og specialestuderende og få mulighed for både faglig sparring og socialt fællesskab.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære
- Arbejder struktureret og har lyst til at tage ansvar for egne opgaver
- Trives med samarbejde på tværs af fagligheder
- Har interesse for data, analyse, sundhed, digitalisering eller beslutningsprocesser – afhængigt af praktikspor
Du kan være i gang med en professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse inden for fx samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, IT, data science, folkesundhedsvidenskab, økonomi eller lignende. Det vigtigste er ikke din præcise uddannelsesbaggrund men din motivation og lyst til at bidrage.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge – også selvom du ikke kan se dig selv i alle punkter.
Praktikspor
Afhængigt af dine interesser og kompetencer søger vi praktikanter til tre forskellige praktikspor:
1. Praktikant til digitaliseringsprojekter i Strategi og Kommunikation
Som praktikant i Strategi og Kommunikation bliver du en del af afdelingens arbejde med digitalisering, automatisering og forbedring af arbejdsgange. Du vil arbejde tæt sammen med konsulenter og bidrage til udvikling og implementering af løsninger, der understøtter Medicinrådets opgaver.
Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan dine opgaver bl.a. omfatte:
- Udvikling af digitale og tekniske løsninger, ved brug af Power Apps, Power BI og Power Automate, samt med AI gennem Microsoft 365 Copilot, Copilot Studio og Microsoft Azure.
- Implementering af nye løsninger, fx via brugertests, interessentinddragelse og evaluering
- Adfærdsdesign og forbedringsarbejde i praksis
- Data og analyse: databehandling, -fortolkning og -visualisering samt udarbejdelse af analyser og notater
Vi forestiller os, at du har interesse for krydsfeltet mellem data, analyse, digitalisering og adfærd og har lyst til at arbejde analytisk og struktureret med komplekse problemstillinger.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Thea Stoustrup Meyer på theme@medicinraadet.dk eller telefon 24 91 67 60.
2. En praktikant til partnerskab om real-world-data
Medicinrådet har opstartet et nyt og ambitiøst partnerskab under Kræftplan V. Formålet med partnerskabet er at udvikle og afprøve nye analysemodeller med brug af real-world-data (RWD) til at undersøge effekten af de medicinske kræftbehandlinger, som Medicinrådet anbefaler. Vi søger en praktikant med flair for RWD, som har lyst til at indgå i programgruppen med at lave dataanalyser og bidrage til, hvordan RWD kan anvendes til opfølgning af Medicinrådets anbefalinger.
Som praktikant i programgruppen får du mulighed for at arbejde med RWD i en sundhedsfaglig og analytisk kontekst. Du vil bidrage til udvikling og anvendelse af viden.
Dine opgaver kan bl.a. omfatte:
- Research og analyse af RWD
- Bidrag til notater, oplæg og faglige produkter
- Understøttelse af programgruppens arbejde og samarbejde med interne og eksterne interessenter
- Strukturering og formidling af komplekst datamateriale
Du er analytisk stærk, nysgerrig og har interesse for sundhedsdata, metode og evidens – og for hvordan data bruges i beslutningsprocesser.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Cecilie Dyg Sperling på cds@medicinraadet.dk eller telefon 30 71 15 58.
3. En praktikant til lægemiddelvurderinger og behandlingsvejledninger
Som praktikant inden for lægemiddelvurderinger og behandlingsvejledninger får du indblik i Medicinrådets kerneopgaver. Du vil arbejde tæt sammen med fagkonsulenter og bidrage til processer, der understøtter vurdering og prioritering af lægemidler.
Opgaverne kan bl.a. være:
- Research og litteratursøgning
- Bidrag til faglige notater og arbejdspapirer
- Understøttelse af processer omkring behandlingsvejledninger
- Praktiske og analytiske opgaver
Du har interesse for sundhedsvæsenet, lægemidler og evidensbaseret beslutningstagning og trives med grundigt og struktureret arbejde.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sundhedsvidenskabelig specialkonsulent Mette Tuxen Faber på mefab@medicinraadet.dk eller telefon 21 59 35 91.
Praktikforløbet
- Praktikopholdet finder sted i efterårssemesteret 2026.
- Praktikken er ulønnet og varer 4–6 måneder afhængigt af aftale med din uddannelsesinstitution
- Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men vi er fleksible
- Du får tilknyttet en fast praktikvejleder
- Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetspolitik. Det betyder bl.a., at du eller dine nærmeste pårørende ikke må eje aktier i lægemiddelvirksomheder, der har interesser indenfor Medicinrådets område.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV med angivelse af hvilke(t) praktikspor, du er interesseret i, samt evt. eksamenspapirer senest d. 15. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Medicinrådet
Dampfærgevej 21-23, 3
2100 København Ø
LJA-6908
Praktikant/trainee
Analyse og information, Forskning og undervisning, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling, Sundhed
15-05-2026
Tilbage til søgning




