Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Deltidsøkonomiassistent med stærke samarbejdsevner (evt. studerende) - barselsvikariat


Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for markedsovervågning hovedsageligt omkring teknisk sikkerhed i Danmark. Vi er en statslig styrelse, der arbejder med kontrol og tilsyn inden for fx el, gas, tobak, e-cigaretter, tatovører, huseftersynsordningen (tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter), fyrværkeri, legetøj og andre generelle forbrugerprodukter.

Sikkerhedsstyrelsen er en ambitiøs og udviklingsfokuseret organisation med fart på. Vores ambition er at udvikle kerneforretningen - markedsovervågning - med udgangspunkt i at sikre øget sikkerhed samtidig med, at vi skaber høj værdi for kunderne og samfundet generelt.

Vi søger nu i et barselsvikariat en økonomassistent på deltid (20-30 timer/ugen), som i samarbejde med den nærmeste kollega sikrer, at bogholderiet kører på velsmurte skinner, og som samtidig bidrager til solid servicering af huset. Du skal kunne ramme præcist på tastaturet, når der skal laves fx rejseafregninger, fakturafordeling, udfaktureringer, diverse afstemninger mv.

Ansættelsen vil ske pr. 1. september 2025 (eller hurtigst muligt herefter) og løbe til den 30. november 2026. 

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver en del af afdelingen Økonomi og Styring, der pt. består af 13 medarbejdere, der ledes af en kontorchef. Vi har bl.a. ansvar for den overordnede økonomi- og ressourcestyring i styrelsen. Du og din nærmeste kollega er det team, vi i det daglige kalder ”bogholderiet”, men som er en tæt integreret del af resten af afdelingen og huset generelt.

Du er den rette til jobbet, hvis du kan sætte hak ved disse kompetencer:

  1. Du er struktureret og elsker at arbejde med tal. Du er naturligt (meget) struktureret, grundig og elsker selvsagt at arbejde med tallene, og du gør det med et vågent øje med fokus på præcision – også selv om deadline er lige om hjørnet
  2. Du er effektiv og har overblik. Du evner at fordybe dig og have styr på detaljen, men kan samtidig holde overblik over øvrige opgaver, så du altid sikrer den rette prioritering. 
  3. Du har super gode samarbejdsevner. Du evner og sætter pris på godt samarbejde. Du kan naturligt fordybe dig og sikre at bundlinjen stemmer, men har også en udadvendt natur, der sikrer godt samarbejde og god sparring med dine kolleger. Du er en holdspiller, der naturligt har fokus på fælles bedste, og hvordan du kan bidrage hertil.
  4. Du er nysgerrig. Du sætter pris på og trives i den daglige drift. Men du er også nysgerrig på forbedringer og spiller naturligt ind i procesforbedringer og optimeringsforslag.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant kontoruddannelse, administrationsbachelor eller lignende, eller er studerende på en relevant uddannelse (fx administrationsbachelor, HA og. lign.) med mulighed for at arbejde min 20 timer om ugen.
  • er rutineret bruger af Excel og Outlook
  • har flair for at sætte dig ind i regler og processer og kan omsætte det til forståelig vejledning af dine kollegaer og kunder
  • mestrer de digitale processer, hvor fysiske papirer og mapper på dit skrivebord er en sjældenhed

Hvad kommer du til at lave?

Dine vigtigste opgaver bliver: 

  • Bogholderi. Masser af opgaver venter utålmodigt på din ansættelse. Det er fx særligt håndtering af rejseafregninger, fakturafordeling, udfaktureringer, diverse afstemningsopgaver mv.
  • Ad hoc-opgaver. Du kan være sikker på, at ad hoc-opgaver ofte stikker hovedet frem. Det kan være fx støtte til øvrige kolleger i afdelingen ift. servicering af huset generelt, inventarregistrering osv.

Send din ansøgning senest fredag den 1. August 2025 via www.sik.dk.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 18. august 2025 og eventuel 2. samtale den 21. august 2025.

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Niels Ole Esbensen, tlf. 61713327.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf. 91337045.
 



🕑  |  Esbjerg  |  01-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdssted
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Kviknummer
LJA-3561
Ansættelsesvilkår
Studenterjob, Vikar/barsel
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Ansøgningsfrist
01-08-2025



Tilbage til søgning