Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studerende til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet søger vi en studerende til Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, som skal assistere med en række praktiske opgaver.

NorS har uddannelse, forskning, formidling samt forvaltning og udvikling af samlinger og sprog­tekno­logi som sine primære opgaver. Instituttet har 1600 studerende på BA- til ph.d.-niveau og cirka 200 fuldtids- og deltidsansatte, og er dermed det største nordiske institut i Skandinavien.

Du kan læse mere om instituttet på: https://nors.ku.dk/ og om Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed her: https://koensforskning.ku.dk/

Du får tæt samarbejde med Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, som består seks dedikerede køns- og seksualitetsforskere. Du refererer til instituttets administrationschef.

Arbejdsopgaverne

Du skal hjælpe med:

  • At indkalde til møder og sørge for forplejning og det praktiske i forbindelse med møder.
  • Opdatere og vedligeholde mailinglister, nyheder og hjemmesider i samarbejde med kollegaer.
  • At understøtte interne og eksterne arrangementer, bestille og organisere forplejning, lokaler, transport og sørge for at reklamere på KU’s forskellige platforme.
  • Mindre kommunikations- og formidlingsopgaver i relation til InterGen og forskningsaktiviteter.
  • At understøtte det redaktionelle arbejde med tidsskriftet for Kvinder, Køn & Forskning.
  • En række ad hoc-opgaver i forbindelse med interne og eksterne arrangementer, opdatering af diverse informationer, samt andre praktiske opgaver.
Vi forestiller os, at du

  • kan arbejde struktureret og går grundigt og systematisk til dine opgaver.
  • er opsøgende og nysgerrig.
  • formulerer dig klart i skrift og tale på dansk og engelsk.
  • er fleksibel, engageret og serviceminded og har mod på opgaverne.
  • har gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde med Office-pakken.
  • har taget fag inden for kønsstudier eller lignende fagområder.
Arbejdstid og -sted

Ansættelsen er for en periode på tre år, og din arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer om ugen. Du planlægger dine arbejdstider med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studie. Du skal være forberedt på, at der i forbindelse med spidsbelastningsperioder kan være brug for, at du lægger flere timer end normalt.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 141,14 kr. (1. april 2025-niveau).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure

Send en elektronisk ansøgning, CV, indskrivningsbevis, karakterudskrift og eventuel relevant dokumentation ved at klikke på ”SØG STILLINGEN” senest torsdag den 26. juni 2025

Samtaler vil finde sted løbende.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Michael Nebeling Petersen på 26277147 / nebeling@hum.ku.dk eller administrationschef Lykke Sennels-Andersen på 29 61 25 21/ lykke@hum.ku.dk.



KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Lykke Sennels-Andersen på 29612521 eller Ingrid Kryhlmand iak@sund.ku.dk, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.



Arbejdstid: Dag

8-12 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning