
Student til informationssikkerhed og databeskyttelse
Interesserer du dig for informationssikkerhed og persondatabeskyttelse? Er du struktureret, systematisk og analytisk stærk? Så er studenterstillingen i Koncernstyring noget for dig.
Vær med til at understøtte Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets informationssikkerhed
Som studentermedhjælper i Koncernstyring (KST) bliver du en del af et stærkt kontor, der består af fire teams; Beredskab og sikkerhed, AI, Strategi- og styring og Økonomiteamet. I Koncernstyring varetager vi den overordnede styring og tilsyn med koncernen, og du vil i vid udstrækning beskæftige dig med informationssikkerhed og databeskyttelse.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at hjælpe med:
- opfølgning på, at retningslinjer og lovgivning om informationssikkerhed og databeskyttelse bliver fulgt. I kontoret for Koncernstyring varetager vi den overordnede styring og tilsyn med koncernen
- tilsynsaktiviteter internt i departementet og hos leverandører.
- vores arbejde med awareness-aktiviteter.
- vedligeholdelse og kvalitetssikring af departementets overblik i vores compliance-system, RISMA.
- sekretariatsbetjening af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets koncernfælles forum for informationssikkerhed og databeskyttelse, fx med mødeindkaldelser og referater.
- opgaver inden for ministeriets beredskab, fx vedligeholdelse af beredskabsplaner og understøttelse af ministeriets beredskabsarbejde.
I kontoret for Koncernstyring varetager vi den overordnede styring og tilsyn med koncernen
Vi varetager ministeriets beredskab og sikkerhed, herunder informationssikkerhed, GDPR, beredskabsplaner og sikkerheden omkring samfundskritiske funktioner. Vi understøtter og fører tilsyn med ministeriets arbejde på området og koordinerer tværgående beredskabsinitiativer i staten.
Vi sikrer gode processer og følger op på leverandører, økonomi, implementering og databeskyttelse, så borgere, virksomheder og myndigheder trygt kan anvende ministeriets digitale løsninger.
Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse i krydsfeltet mellem it, humaniora og samfundsfag, fx kommunikation og it,
- har interesse for – eller lyst til at vide mere om – informationssikkerhed og digitalisering,
- er systematisk, kvalitetsbevidst og får noget fra hånden,
- er god til at sætte dig ind i nye opgaver og problemstillinger, og
- har gode skriftlige kompetencer og er god til at formulere dig kort og præcist.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt. Vi planlægger arbejdstiden efter dit studie, og vi tager hensyn til eksamensperioder.
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Anna Junker Sohrbeck på tlf. 72205163
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 16. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 20. og 23. november.
Sammen om en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse
Det danske arbejdsmarked handler om mennesker, og et velfungerende arbejdsmarked er afgørende for samfundsøkonomien. Derfor betyder vores arbejde noget, og vi er der, hvor reformerne laves og beslutningerne træffes. Vores vigtigste opgave er at yde faglig bistand og politisk rådgivning af høj kvalitet til ministeren og regeringen. Vi brænder for at få flest mulige i job på et bæredygtigt arbejdsmarked.
Hos os får du ansvar. Og du får mulighed for at vokse. Uanset om du bidrager til at skabe politik og reformer eller arbejder med husets indre liv og linjer, så tror vi på, at du kan og skal udvikle dig. Vi er ambitiøse på egne og andres vegne.
I Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan du arbejde med alt fra politik og udvikling, over implementering og drift til tilsyn og forskning - og fra jura, økonomi, kommunikation til digitalisering og data. Og du bliver del af en koncern, hvor vi tænker i udviklingsmuligheder på tværs af koncernen og på tværs af de mange opgaver, vi løser i fællesskab. Det er til gavn og glæde for os alle sammen.
Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.bm.dk.
Ansøg her
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
LJA-8637
Studenterjob
Akademisk arbejde, Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
16-11-2026
Tilbage til søgning




