
Studentermedhjælper til researchafdeling i politisk netværksvirksomhed
Interesserer du dig for dansk politik og samfundsforhold? Er du god til at arbejde struktureret, og har du lyst til at lære mere om politik, forvaltning og beslutningsprocesser? Så er du måske en af vores nye researchere. Researchafdelingen står for målgruppearbejde, leadgenering og udvikling af vores netværk ved at matche potentielle medlemmer med de eksisterende netværksgrupper.
Samuelsen er landets førende udbyder af professionelle politiske netværk. Vi driver omkring 30 netværk i København og Aarhus inden for blandt andet sundhed, uddannelse, byggeri, energi, miljø og en række andre centrale samfundsområder. Vores medlemmer er nøgleaktører fra både den offentlige og private sektor, civilsamfundsorganisationer, interesseorganisationer og andre.
Vi forventer, at du
- har viden om og interesse for dansk politik, og har lyst til at blive klogere på nye områder
- har målgruppeforståelse og er detaljeorienteret
- er ansvarlig og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
- er i gang med en relevant videregående uddannelse.
Dine arbejdsopgaver er
- at finde kvalificerede leads (potentielle medlemmer) til vores politiske netværk
- kortlægge organisationer, roller og kontaktoplysninger
- Markeds- og målgruppeanalyser
- deltagelse i det tværgående samarbejde med netværks- og salgsafdelingerne
Vi tilbyder
- ansvar for egne opgaver og projekter
- gode faglige udviklingsmuligheder
- deltagelse i netværksmøder med de mest toneangivende aktører i den aktuelle debat
- en social arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone.
Arbejdstiden er ca. 16 timer om ugen. Du har mulighed for at arbejde fra vores hovedkontor i København eller vores kontor i Aarhus. Lønnen er 160 kr. i timen + feriepenge.
Send din ansøgning og CV inkl. karakterudskrift og andre relevante bilag i én samlet PDF-fil til job@samu.dk senest fredag d. 25. september 2026. Vi indkalder løbende til samtale.
Samuelsen er en økonomisk og politisk uafhængig virksomhed, som blev etableret i 2001. Vi holder til på Sjæleboderne 4 midt i København og Rosensgade 36 midt i Aarhus. Læs mere om os på www.samu.dk.
Ansøg på e-mail
Samuelsen
Sjæleboderne 4
1122 København
LJA-7967
Studenterjob
Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
25-09-2026
Tilbage til søgning



