Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Entreprise- og udbudsjurist


Vil du bruge din juridiske faglighed dér, hvor den gør en tydelig forskel – i store bygge- og anlægsprojekter, grøn omstilling og kritisk infrastruktur?

Kalundborg Forsyning A/S har en stor portefølje af bygge- og anlægsentrepriser og søger derfor en skarp entreprise- og udbudsjurist til vores juridiske afdeling.

Hos os får du en central rolle i arbejdet med juridisk rådgivning om entrepriseret og udbud af bygge og anlægssager. Du vil have et tæt samarbejde med både Plan- og Projektafdelingen og driftsorganisationen. Desuden bliver du en vigtig sparringspartner for kollegaer på tværs af organisationen. Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på det fremtidige samarbejde mellem juridisk afdeling og Plan & Projekt.

Læs mere om jobbet på vores hjemmeside under fanen ”Jobs” på www.kalfor.dk 

En samfundsvigtig virksomhed i udvikling

Hos Kalundborg Forsyning leverer vi drikkevand af høj kvalitet, distribuerer fjernvarme, renser spildevand og håndterer regnvand med omtanke og ansvarlighed for mennesker, samfund og natur.

Vi forsyner ca. 6.150 husstande med drikkevand og distribuerer fjernvarme til ca. 5.050 husstande i Kalundborg by. Derudover leverer vi overfladevand til nogle af de store virksomheder i Kalundborg, og vi har de seneste år opført et af Europas største fjernkøleanlæg.

Du bliver med andre ord en del af en stabil, reguleret og samfundsvigtig branche – med høj faglighed, stærke relationer og projekter, der har betydning for både borgere, virksomheder og den grønne omstilling.

Om stillingen

Som entreprise- og udbudsjurist kommer du til at arbejde med intern rådgivning på entrepriseretlige problemstillinger og med at understøtte projektlederne med viden om eksempelvis AB18. Endvidere vil du få ansvar for udbud med særligt fokus på rådgiverydelser og entrepriser.

Du får ansvar for hele udbudsprocessen, herunder evaluering af indkomne tilbud, og du bliver en vigtig juridisk rådgiver i forbindelse med både mindre fagentrepriser og større hovedentrepriser.

En væsentlig del af stillingen handler om at omsætte jura til praksis. Du skal kunne rådgive projektledere, drift, håndværkere og samarbejdspartnere på en måde, der gør komplekse regler forståelige og anvendelige i hverdagen.

Dine ansvarsområder

  • Rådgive og vejlede projektledere i reglerne for entrepriseret og udbud
  • Udarbejdelse og opfølgning på kontrakter
  • Gennemførelse af udbudsprocesser
  • Sikre og have fokus på fremdrift i sagerne
  • Deltage i løbende opdatering af eksisterende skabeloner og kontrakter

Dine faglige kvalifikationer

  • Uddannet cand.jur. eller har erfaring, der kan sidestilles hermed
  • Du har minimum 3-5 års erfaring i et job som jurist
  • Har evnen til at koble jura med forretningsmæssige mål – og dermed understøtte forsyningens strategi
  • Du er systematisk, god til at styre deadlines og koordinere med mange interessenter
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs omkring sagerne
  • Du er en pragmatisk orienteret jurist, hvor hverdagen skal kunne lykkes, samtidig med at reglerne bliver overholdt

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til entreprise- og udbudsret.

I rollen får du kontakt med mange forskellige fagligheder – fra håndværkere i driften til projektledere i Plan & Projekt og eksterne samarbejdspartnere.

Derfor er det vigtigt, at du kan formidle jura klart og med overskud. Du skal kunne skabe tryghed i rådgivningen, sikre fremdrift i sagerne og være en stærk juridisk sparringspartner
– også for kollegaer, der ikke selv har juridisk baggrund.

Dine personlige kompetencer

  • Du har lyst til at indgå i stærke faglige fællesskaber
  • Du kan tage ansvar og træffe beslutninger
  • Du har en naturlig autoritet og formidler jura med overskud
  • Du trives i en hverdag med både struktur og fleksibilitet
  • Du har blik for helheden og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du navigerer roligt i komplekse situationer

Hvad tilbyder vi

Hos Kalundborg Forsyning får du en hverdag med høj faglighed, fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen af vores juridiske afdeling.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i en samfundsvigtig virksomhed
  • En central rolle i arbejdet med entrepriser, kontrakter og udbud
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med uformel tone
  • Fokus på trivsel, work-life-balance og fleksibilitet
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode

Vi interesserer os for, hvem du er som person – ikke kun hvad du kan på papiret. For os handler det også om din tilgang til opgaverne, samarbejdet og de resultater, vi skaber sammen.

Trivsel er i højsædet hos Kalundborg Forsyning, og vi arbejder aktivt med både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Vi ønsker en arbejdsplads med høj faglighed, god energi og balance mellem arbejde og fritid.

Der er tale om en fuldtidsstilling, men med mulighed for fleksibel arbejdstid hvis det måtte ønskes. Ansættelse hurtigst muligt, dog venter vi gerne på den rette kandidat og kan være fleksible omkring din ansættelsesdato.

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Kalundborg Forsyning A/S og Akademikerorganisationerne.
Du vil referere til Økonomidirektør Birgitte Husballe.

Kontaktperson ved spørgsmål om stillingen: Chefjurist Frederik Brintow, tlf.: 2320 6965.

Der afholdes 1. runde jobsamtaler den 21.09.2026 og 2. runde jobsamtaler den 24.09.2026.

 

Kalundborg Forsyning er en virksomhed med plus hundrede medarbejdere, og vi vokser fortsat. Vi anses for at være blandt frontløberne inden for forsyningsbranchen. Gennem de senere år har vi bygget innovative løsninger inden for vand og varme, og vi er langt fra færdige. Vi er ikke bange for at gå foran og vise vejen for branchen. Vi leverer drikkevand og fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg – samt rensning af spildevand fra hele Kalundborg Kommune.

Vi er en matrix-organisation, hvor vi samarbejder på tværs, og hvor der er korte beslutningsveje. Vi har stor fokus på arbejdsmiljø og er certificeret i dette. Kalundborg Forsyning er en central aktør i den internationalt anerkendte Kalundborg Symbiose. Trivsel er i højsædet, og vi har stor fokus på work-life balance. Vi har 
flere forskellige tiltag for at sikre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 



🕑  |  Kalundborg  |  11-09-2026 16:00


Ansøg her

Virksomhed
Kalundborg Forsyning A/S
Arbejdssted
Dokhavnsvej 15
4400 Kalundborg
Kviknummer
LJA-7954
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
11-09-2026 16:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Kalundborg Forsyning A/S
Arbejdssted
Dokhavnsvej 15
4400 Kalundborg
Kviknummer
LJA-7954
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
11-09-2026 16:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken