Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper med interesse for beredskab og cybersikkerhed


Er du studerende med interesse for cyber- og informationssikkerhed, og har du lyst til at arbejde med den sikkerhedspolitiske dagsorden? Vi søger en studerende, som ved, at cyber- og informationssikkerhed indebærer alt fra forebyggelse til, at man tænker det værst tænkelige scenarie igennem, og har en plan klar, hvis det sker.

Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed

Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed består af cirka 25 medarbejdere, herunder to studenter, fordelt på tre teams. Du bliver en del af team Sikkerhed, hvor vi er 11 kollegaer, der samarbejder tæt i hverdagen.

Vores opgaveportefølje inkluderer blandt andet at sikre et højt niveau af cyber- og informationssikkerhed på tværs af styrelsens kritiske it-løsninger, implementering og opfølgning på relevante sikkerhedskrav, analyser og politiske opgaver samt rådgivning af direktionen om relevante sikkerhedstiltag.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave bliver at understøtte beredskabskoordinatorerne i deres arbejde med at sikre, at styrelsens beredskab står helt skarpt, så beredskabsgruppen kan fokusere på det vigtigste, når det virkelig gælder.

Dette indebærer:

  • opdatering af diverse lister, herunder bestillinger til de øvrige kontorer og kontakt til interessenter
  • vedligehold og test af udstyr for eksempel nødstrøm eller alternative kommunikationsmidler
  • understøttelse af større og mindre øvelser.

Derudover vil du understøtte teamet generelt, hvor opgaverne kan indebære:

  • praktisk understøttelse af awarenesskampagner
  • indkaldelser og opfølgninger i forbindelse med undervisning
  • analyse og statistik af resultater fra for eksempel phishingøvelser.

Dine opgaver vil kunne udvikle sig over tid i henhold til dine kvalifikationer og interesse.

Om dig

Vi leder efter dig som er i gang med en uddannelse, hvor enten cyber- og informationssikkerhed eller beredskab er en del af pensum.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående punkter:

  • Er interesseret i cyber- og informationssikkerhed
  • Er proaktiv og servicemindet
  • Løser opgaver grundigt og struktureret.
  • Det er en fordel, hvis du er dygtig i Excel, men ikke et krav.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Dette er en deltidsstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 15. august 2026.  

Det forventes, at du kan arbejde to dage om ugen, men der er god fleksibilitet i forbindelse med ferie og eksamensperioder.

Du ansættes efter gældende overenskomst fx overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Line Ingerslev på SMS til 23 71 63 26 eller din kommende personaleleder souschef Jeanne Dragheim på SMS til 41 78 20 13, så bliver du ringet op efter aftale.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 20. maj 2026.  

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtiden

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.



🕑  |  København K  |  20-05-2026


Ansøg her

Virksomhed
Digitaliseringsstyrelsen
Arbejdssted
Landgreven 4
1017 København K
Kviknummer
LJA-6897
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-05-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Digitaliseringsstyrelsen
Arbejdssted
Landgreven 4
1017 København K
Kviknummer
LJA-6897
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-05-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken