
Studentermedhjælpere til Patienterstatningen
Studiejob hos Patienterstatningen
Patienterstatningen søger studentermedhjælpere, der gerne vil have praktisk erfaring med konkret sagsbehandling.
Om studiejobbet
Vi søger studentermedhjælpere til vores kontor i København. Vi søger både studentermedhjælpere til vores driftskontorer og til at assistere vores chefjurist og chefkonsulenter. Du vil dog, uanset hvor du bliver placeret i organisationen, indgå i Patienterstatningens samlede korps af studenter og kunne forvente at skulle hjælpe med såvel driftsopgaver som særlige opgaver, som du kan læse om nedenfor:
Stedentermedhjælpere i et driftskontor indgår i sagsbehandlingen med det samme. Du skal bl.a. udarbejde sagsfremstillinger, drøfte sager med vores lægekonsulenter og på sigt skrive afgørelser. Det forventes ligeledes, at du i mindre grad skal bidrage ved løsning af ad hoc-opgaver og praktiske opgaver i hele organisationen. Du vil med tiden få din egen sagsportefølje og indgå i kontoret på lige fod med vores sagsbehandlere.
Du vil få tilknyttet en mentor og blive lært grundigt op i håndteringen af kontorets sager.
Hvert driftskontor består af 15- 25 sagsbehandlere, ca. 3 studentermedhjælpere samt en kontorchef.
Studentermedhjælpere for vores chefjurist og chefkonsulenter vil primært skulle hjælpe med at opdatere Patienterstatningens doms- og praksissamling, forberede praksismøder og hjælpe med opdatering af praksisændringer. Du vil desuden komme til at specialisere dig i udarbejdelse af sagsfremstillingen i vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private erstatningssager for forsikringsselskaber og andre myndigheder.
Du vil blive tilknyttet 5. kontor (Erstatningskontoret), hvor du sammen med andre studenter og én studenteransvarlig skal varetage opgaven. Erstatningskontoret består derudover af 13 sagsbehandlere og en kontorchef.
Om dig
Det er et krav, at du er studerende på en juridisk eller en samfundsvidenskabelig uddannelse. Vi ser gerne, at du læser på kandidatuddannelsen, men er du den rigtige kandidat, er det selvfølgelig ikke afgørende. Det er en fordel, at du interesserer dig for vores områder (erstatningsret og sundhedsret).
Du er hjælpsom og fleksibel og kan arbejde selvstændigt, effektivt og koncentreret. Du skal samtidig være god til hurtigt at sætte dig ind i et kompliceret faktum. Kendskab til området og lovgivningen er selvfølgelig en fordel men ikke en forudsætning, da vi sørger for, at du får en grundig oplæring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelsestidspunktet er 1. september 2026 eller efter aftale. Din arbejdsuge bliver på 12-15 timer med fleksibel arbejdstid og hensyntagen til eksaminer. Timelønnen udgør på nuværende tidspunkt 164,03 kr., men den reguleres efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 45, 1560 København V.
Yderligere information
Hvis du vil høre mere om jobbet og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte tidligere studentermedhjælper og nu fuldmægtig Emil Brixager på telefon 33 69 47 69. Du kan i øvrigt læse mere om Patienterstatningen på vores hjemmeside www.patienterstatningen.dk.
Ansøgning
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen” til højre på siden. Ansøgningen skal vedlægges CV, eksamensudskrift og eventuelle referencer.
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 20. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23. Du kan i forbindelse med samtalen blive præsenteret for en lille case, som vil indgå i den samlede vurdering.
Patienterstatningen er en privat forening og den myndighed, der i Danmark behandler alle erstatningssager, der vedrører skader efter sygdomsbehandling, undersøgelser, sundhedsfaglig pleje og medicin. Det er vores opgave at sikre, at patienterne får den erstatning, som de har ret til efter loven. Alle, der bliver behandlet i Danmark, er omfattet af erstatningsordningen.
I 2025 modtog vi ca. 18.000 erstatningsansøgninger. Vi tildelte 956 mio. kr. i erstatning.
Vi er 205 medarbejdere fordelt på vores kontor i Odense og København. Dertil kommer 125 sundhedsfaglige konsulenter, som fx læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, kiropraktorer og kæbekirurger, som vi arbejder tæt sammen med i vurderingen af erstatningssagerne.
I vores arbejde møder vi mennesker i situationer, hvor sundhedsbehandling, medicin og jura krydser hinanden. Det stiller krav til både faglighed og menneskelighed. Vores kerneværdier er tillid, tilgængelighed og tydelighed, som vi vægter i vores arbejde med at give indsigt og skabe afklaring.
Ansøg her
Patienterstatningen
Kalvebod Brygge 45
1560 København
LJA-6845
Studenterjob
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
20-05-2026
Tilbage til søgning




