Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til juridisk sagsbehandling inden for skoleområdet


Er du i gang med jurastudiet eller lignende og har lyst til at afprøve dine juridiske kompetencer i praksis og samtidig få indblik i arbejdet i centraladministrationen? Så har du nu mulighed for at blive studentermedhjælper i Kontor for Frie Skoler i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvad tilbyder vi?

Som studentermedhjælper hos os får du:

  • Et studiejob med mening, hvor du understøtter kvalitet og retssikkerhed i undervisningssystemet
  • En hverdag, hvor du anvender din juridiske metode og bliver skarp på forvaltningsret i praksis
  • Et godt fagligt miljø med søde og dygtige kolleger
  • Variation i opgaverne og mulighed for ansvar, alt efter erfaring og interesse
  • Grundig oplæring og fleksibilitet i forhold til dit studie

 

Om jobbet

Du bliver en del af Kontor for Frie Skoler, som fører statsligt tilsyn med fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. Vi sikrer, at skolerne lever op til lovgivningen, og vi understøtter kvalitet i undervisningen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Besvare mundtlige og skriftlige henvendelser fra skoler, borgere og andre
  • Varetage aktindsigter sammen med kontorets anden studentermedhjælper og med tæt sparring fra kontorets jurister
  • Understøtte forskellige tilsynsopgaver
  • Foretage juridisk informationssøgning og skrive notater

 

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har afsluttet 1. årsprøve på jurastudiets bachelor eller lignende eller er i starten af din kandidatuddannelse
  • Har interesse for forvaltningsret og offentligret
  • Har styr på juridisk metode og skriver klart og præcist
  • Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Er selvstændig, imødekommende og bidrager positivt til samarbejdet

 

Om os

Kontor for Frie Skoler varetager styrelsens opgaver vedrørende tilsyn, udvikling og regelarbejde på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. Vi har et stærkt fagligt miljø med jurister, akademikere, pædagogiske konsulenter og administrative medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper med en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomstaftale i staten. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktivt studerende.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sofie Alber på 33 92 53 10. Du kan også læse mere om styrelsen på Forside | Styrelsen for Undervisning og Kvalitet .

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via opslaget på www.uvm.dk/job  senest søndag den 24. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23.



🕑  |  København V  |  24-05-2026


Ansøg her

Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 47
1560 København V
Kviknummer
LJA-6830
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
24-05-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 47
1560 København V
Kviknummer
LJA-6830
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
24-05-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken