Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper søges til Infrastrukturafdelingen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Cyberdivisionen.


Er du studerende og har du lyst til at prøve kræfter med forskellige administrative arbejdsopgaver inden for IT- og infrastrukturområdet? Så synes vi, at du skal gribe muligheden og søge denne stilling som studentermedhjælper.

Om os

Du bliver en del af Infrastrukturafdelingen, hvor vi er ca. 100 medarbejdere med et fælles mål om at sikre effektive og brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte både nationalt og internationalt. Vi skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte lige fra Oksbøl og Hjørring til ansatte ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen.

Afdelingen har en bred berøringsflade internt i Cyberdivisionen, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger og ministerområder. Du vil ligeledes have mulighed for at få en bred erfaring inden for styrelsens processer og arbejdsgange.

Vores læringskultur bygger på systematisk vidensdeling og sidemandsoplæring. Vi vægter både personlig og faglig kompetenceudvikling højt og du er selv med til at tilrettelægge din arbejdsdag.

Om stillingen

Som studentermedhjælper ved Infrastrukturafdelingen, bliver du en del af den administrative proces, der dækker over fire underlæggende sektioner. Her spiller samarbejde og gode kollegaer en central rolle. Din primære arbejdsplads vil være ved Cyberdivisionens hovedsæde i Hvidovre.

Dine opgaver vil bestå af en bred vifte af administrative opgaver, som bl.a. kunne være:

  • Udarbejdelse af notater og referater
  • Udarbejdelse af præsentationer bl.a. i form af PowerPoint
  • Planlægning og koordinering af møder og seminarer
  • Bestillinger og ugentlig kontakt med eksterne leverandører  
  • Ad hoc-opgaver

Et eksempel på en af dine arbejdsopgaver kunne være, at du hjalp med forberedelse af indhold og præsentation til afdelingsmøde for ca. 100 deltagere.

Over tid kan dine opgaver ændre sig i takt med at din erfaring og dine kompetencer udvikler sig. Vi forestiller os at du er på kontoret ca. to dage om ugen i dagtimerne og at du har en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 15 timer. Det aftales så det passer bedst muligt ind i dit skema og vores perioder med spidsbelastning.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder og forventer også, at du er fleksibel i perioder med større arbejdsbelastning.

Om dig

Du er studerende med interesse inden for administrative opgaver og har mindst et år tilbage af dit studie. Dette kan være på en hvilken som helst relevant videregående uddannelse, hvor du er i gang med din bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse.

Vi søger dig, som:

  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine opgaver og din faglige udvikling
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager med god energi
  • Er grundig og går til dine opgaver med engagement

Du behøver ikke at være IT-ekspert, men vi sætter pris på, hvis du er nysgerrig på teknologi og har lyst til at lære mere.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Therese Lilja Barslev på telefon 6150 9717.  

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2026. Stillingen er til besættelse den 15. april 2026, eller hurtigst muligt herefter. Vi indkalder til samtale efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af din indskrivningsbekræftelse. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



🕑  |  Hvidovre  |  23-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Arbejdssted
Helseholmen 1
2650 Hvidovre
Kviknummer
LJA-6406
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
23-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Arbejdssted
Helseholmen 1
2650 Hvidovre
Kviknummer
LJA-6406
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
23-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken