
Praktikanter til Dansk Erhvervs EU-kontor
Jobbet
Du vil som en del af EU-teamet med titlen “EU Policy Assistant” skulle beskæftige dig med Europa-politik i bred forstand - både de store dagsordener om geopolitik, konkurrenceevne og sikkerhed – samt konkrete sektorpolitikker inden for bl.a. energi-, miljø-, digital-, forbruger-, finans-, sundheds- og transportpolitik mv.
Du vil bl.a. skulle foretage monitorering af europæiske og internationale medier og være i daglig dialog med kollegaer i København vedr. seneste nyt i EU-sager, udarbejde politiske notater og baggrundsmateriale, forberede høringssvar, skrive debatindlæg, samt bistå med administrative opgaver knyttet til kontorets daglige drift. Samtidig skal du være omstillingsparat og kunne være med til at repræsentere Dansk Erhverv til møder med relevante interessenter. Der vil også være stort rum for at tage initiativ til egne policy-opgaver afhængig af interesse.
Med i bagagen har du
Vi forventer, at du
- har kendskab til EU-forhold og tørster efter praktisk erfaring med EU-arbejde
- er stærkt interesseret i politiske og samfundsmæssige forhold på nationalt og europæisk niveau
- er fagligt velfunderet og trives med at arbejde selvstændigt
- er engageret med dine arbejdsopgaver og kan lide at arbejde i et travlt miljø
- har stærke kommunikationsevner og er god til at formulere dig skriftligt
- er stud.scient.pol, stud.merc.pol, stud.jur, stud.polit/oecon eller lignende
- taler og skriver engelsk – fransk vil også være et plus, men ikke påkrævet.
- er social, udadvendt, fleksibel og har mod på aktiv netværksdannelse
Vi tilbyder
Vi tilbyder et praktikophold i en nytænkende og moderne erhvervs-og arbejdsgiverorganisation, som er agendasættende og arbejder for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Du bliver én af to praktikanter i vores dynamiske EU-team, hvor der er højt til loftet og en uformel tone. Forvent en hverdag hvor to dage ikke er ens, og hvor du har mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver. Du vil få tilknyttet en praktikantvejleder under opholdet, som vil give dig aktiv sparring og hjælpe med at prioritere opgaverne.
*Der udbetales ikke løn under opholdet, men til gengæld får du rejsegodtgørelse på EUR 800/måned, som er et skattefrit tilskud, der dækker bl.a. transport og husleje.
Ansøgningen
Praktikstillingen løber som udgangspunkt fra den 1. september 2026 til den 31. januar 2027.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent Andreas Tarp, mobil: +32 471 13 88 53 og mail: atar@danskerhverv.dk.
Ansøgning vedlagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” ude til højre hurtigst muligt og senest den 8. marts 2026.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.
Ansøg her
Dansk Erhverv
Bruxelles
LJA-6152
Praktikant
Praktikant/trainee
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
08-03-2026
Tilbage til søgning



