Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver - studiejob i Erhvervsstyrelsen (Esbjerg)


Er du studerende, og brænder du for at udvikle dine kompetencer inden for videoproduktion, sociale medier, branding, visuel og skriftlig kommunikation? Har du lyst til at bruge din faglighed på indhold, der gør en forskel i samfundet? Så har vi et studiejob, der giver dig både praktisk erfaring og ansvar – uden at du skal kunne det hele fra dag ét.

Hos Erhvervsstyrelsen i Esbjerg søger vi nu en studentermedhjælper med interesse for kommunikation, der kan bidrage til en bred vifte af forskellige opgaver. 

Den 1. januar 2026 blev Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen sammenlagt. Din kommende arbejdsplads vil blive markedsovervågningsafdelingen i Esbjerg, som arbejder med produktsikkerhed, sundhed og energi. 

Hvad kommer du til at arbejde med?

Hvordan får vi unge til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, når det f.eks. kommer til fyrværkeri, tatovering, puff bars eller lattergas? Hvordan gør vi komplicerede regler forståelige for virksomheder og borgere? Og hvordan ændrer vi forbrugeradfærd gennem visuelle kampagner?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i hverdagen - og som du bliver del af. Du vil indgå i et team, der producerer indhold i øjenhøjde og formidler komplekse budskaber i levende billeder, dynamiske SoMe-formater og med andre kommunikationsfaglige greb. 

Du skal ikke kunne det hele fra start. Vi forventer blot, at du som studerende møder ind med gåpåmod og lysten til at lære. Stillingen er derfor oplagt for dig, der gerne vil opbygge praktisk erfaring med kommunikation i en stor, offentlig organisation.

Dine opgaver

Du bliver en del af et team, der arbejder kreativt og proaktivt med kommunikation på tværs af platforme. Du får god mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, men du kan bl.a. komme til at:

  • filme, klippe og tekste videoindhold
  • tage billeder og skrive mindre tekster til interne og eksterne platforme
  • være med til at udvikle SoMe-indhold, der engagerer – til mange forskellige målgrupper 
  • hjælpe med diverse kommunikationsopgaver i teamet, både eksternt og internt

Din profil 

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for kommunikation, journalistik, marketing, samfundsfag, branding, multimediedesign eller lignende. 
  • er nysgerrig, tager ansvar for opgaverne og ønsker at lære
  • har drive og interesse for både skriftlig og visuel kommunikation
  • kunne have lyst til at udvikle dig indenfor videoformidling – fra idé til optagelse, redigering og færdigt produkt
  • er nysgerrig på AI og nye digitale muligheder
  • trives i samarbejdet med mange fagligheder
  • arbejder selvstændigt, energisk og med både gåpåmod og humor

Din kommende arbejdsplads

Du bliver en del af Kunder og Kommunikation og får arbejdsplads i vores moderne kontor i Esbjerg – med mulighed for delvist hjemmearbejde. Vi arbejder strategisk og kreativt med at skabe størst mulig samfundsværdi i vores indsatser, og vi går gerne nye veje i vores formidling.

Praktisk

Stillingen er på ca. 10-20 timer om ugen med forventet tiltrædelse hurtigst muligt. Det konkrete timetal aftales nærmere og kan tilpasses dit studie. 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Kommunikationsmedarbejder Mia Bentzen, tlf. 29 23 96 92.  
  • Kommunikationschef/kontorchef Christian Pors Sagen, tlf. 25 43 16 10
  • Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kan du kontakte HR rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen tlf. 91 33 45 70.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2026. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 9.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet – København, Nykøbing Falster, Silkeborg og Esbjerg.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erhvervsstyrelsen.dk.   

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



🕑 Studenterjob  |  Esbjerg  |  20-02-2026


Ansøg her

Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Kviknummer
LJA-5954
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-02-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Kviknummer
LJA-5954
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-02-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken