Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Jurastuderende med interesse for arbejdsret


Brænder du for kollektiv og individuel arbejdsret? Har du lyst til at høre en højesteretsdommer votere, og kan du formulere dig skriftligt i et klart og forståeligt juridisk sprog? Så er du den student, som vi leder efter i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Om stillingen

Du vil få et unikt indblik i arbejdsret. Dine arbejdsopgaver vil variere meget og vil bl.a. omfatte at:

  • være assisterende sekretær i Afskedigelsesnævnet
  • udarbejde udkast til højesteretsdommernes afgørelser i Afskedigelsesnævnet
  • udarbejde resuméer og nyhedsbreve om afsagte domme, lovændringer etc.
  • udarbejde juridiske notater og analyser
  • fremsøge retspraksis og litteratursøgning
  • være i daglig kontakt med advokatteamet og herunder bistå med sagsbehandlingen i forbindelse med retssager, f.eks. deltagelse i forhandlingsmøder og udarbejdelse af udkast til processkrifter

Om dig

  • Du er jurastuderende med mere end et år tilbage på studiet
  • Du synes, at arbejdsret er spændende, og du vil følge eller har fulgt et eller flere arbejdsretlige fag
  • Du kan formulere dig tydeligt på skrift
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men trives også i samarbejdet med andre
  • Du trives med frihed under ansvar, er grundig og kan overholde deadlines

Om os

I DA er vi 40 medarbejdere, der arbejder med overenskomstforhold, konfliktløsning, ansættelsesforhold, EU-ret og arbejdsmiljø. Vi har en uformel omgangstone, og gensidig respekt kendetegner måden, vi er sammen på såvel fagligt som socialt.

Vi tilbyder

Vi lægger vægt på løbende udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer, og at jobbet skal være et godt og relevant supplement til studiet. Derudover har vi et godt studenternetværk, der sætter pris på at holde arrangementer på tværs af afdelingerne. Vi tilbyder et spændende og studierelevant job på ca. 15 timer ugentligt fordelt over 2-3 hverdage med forventet tiltrædelse i januar 2026. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt, og vi tager hensyn til eksamensperioder. 

Er du interesseret?

Så send din ansøgning via linket ”Søg stillingen” og vedhæft CV og relevante karakterudtræk senest fredag den 14. november 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte Thea Rosendahl Ambus (tlf. 60243698) eller Peter Ta (tlf. 29631808)

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Godt 23.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen.



🕑 Studenterjob  |  København V  |  14-11-2025 12:00


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Arbejdsgiverforening
Arbejdssted
Vester Voldgade 113
1552 København V
Kviknummer
LJA-4908
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøgningsfrist
14-11-2025 12:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Arbejdsgiverforening
Arbejdssted
Vester Voldgade 113
1552 København V
Kviknummer
LJA-4908
Arbejdstid
Studenterjob
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøgningsfrist
14-11-2025 12:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken