Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedhjælper til økonomi og administration på it-projekter


Er du på jagt efter et fagligt udfordrende studiejob på en arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning? Har du lyst til at prøve kræfter med en bred række opgaver inden for økonomi og administration? Så er du måske Domstolsstyrelsens nye studentermedhjælper.

Hvem er vi?

Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene, blandt andet på it-området.

Som følge af øgede krav til digitalisering og heraf flere større it-projekter er styrelsens Center for It vokset meget over de seneste år. Dette medfører stort fokus på at optimere og strømline økonomiprocesser, rapportering og beslutningsgrundlag. Derfor søger vi en dygtig studentermedhjælper, som vil bidrage til dette vigtige arbejde.

Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på gode kollegaer, engagement og samarbejde – også på tværs af styrelsens centre.

Hvad skal du lave?

Du vil blive ansat i PMO-enheden i styrelsens Center for It, og du bliver en del af et mindre team af økonomimedarbejdere. Teamet er ansvarlig for den daglige økonomistyring for hele Center for It og arbejder tæt sammen med styrelsens andre enheder. Som studentermedhjælper får du en udadvendt rolle med mange forskellige henvendelser fra kolleger i de øvrige enheder.

I samarbejde med dine kolleger i teamet vil du bistå med følgende opgaver:

  • fordele fakturaer og forbedre faktureringsprocessen
  • assistere med at følge op på økonomisk forbrug for systemdrift, vedligehold og opgaver
  • assistere med udarbejdelse af diverse opgaver inden for rapportering og administration
  • assistere med sikkerhedsgodkendelser af eksterne konsulenter.

I løbet af din ansættelse vil dine arbejdsopgaver udvikle sig i takt med, at du bliver mere erfaren og kvalificeret i din opgaveløsning.

Hvem er du?

Du er en faglig dygtig studerende med gode analytiske evner og økonomisk forståelse. Vi forventer, at du har bestået første år og har minimum et år tilbage på din uddannelse.  Det er ikke afgørende, hvad du læser, men det kan for eksempel være en samfundsvidenskabelig, organisatorisk, økonomisk eller anden relevant uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med Excel og kan præsentere data overskueligt og systematisk
  • kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og løsningsorienteret
  • kan kommunikere klart og tydeligt - både skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid vil være gennemsnitligt 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier. Timerne fordeles typisk over 2-3 dage om ugen.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I stillingen her får du primært arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi-lead Pernille Touborg på tlf. 51717781 eller enhedschef Camilla Krog Luplau på 24217518

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Ansøgning og samtaler

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem.  Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, eksamenspapirer og karakterudskrifter for afsluttede eksamener samt eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 4. november 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. og 13. november.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

 

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.



🕑  |  København S  |  04-11-2025 12:00


Ansøg her

Virksomhed
Domstolsstyrelsen
Arbejdssted
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Kviknummer
LJA-4833
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
04-11-2025 12:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Domstolsstyrelsen
Arbejdssted
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Kviknummer
LJA-4833
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
04-11-2025 12:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken