
FOA TR søger projektorienteret udviklingskonsulent
Har du lyst til at bidrage til udviklingen af FOA med særligt fokus på FOAs tillidsvalgte og deres uddannelse og fagpolitiske udvikling? Har du erfaring fra arbejdsmarkedet og lyst til at arbejde i en faglig organisation, hvor udvikling og uddannelse af tillidsvalgte er helt centralt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye udviklingskonsulent i FOA TR.
Du kommer til at arbejde i FOA TR, der er en enhed i FOAs hovedkontor i København. I FOA TR varetager vi kompetenceudvikling og uddannelse til FOAs 10.000 tillidsvalgte, organisationsvalgte og sagsbehandlere. Din daglige opgaveløsning vil foregå i tæt samspil med forbundets øvrige enheder og FOAs 31 lokale fagforeninger placeret i hele Danmark.
Om stillingen
Som udviklingskonsulent i FOA TR får du en nøglerolle i udviklingen af uddannelse og særlige indsatser målrettet FOAs tillidsvalgte. Du kommer til at arbejde bredt med udviklingsopgaver, projekter og strategiske indsatser, der understøtter tillidsvalgte i deres virke og rolle – både på arbejdspladsen og i deres lokale fagforening og på arbejdspladsen.
Arbejdsopgaver kan spænde vidt og kan eksempelvis omfatte:
- Projektledelse på hele FOA TR’s område, ofte i samspil med de lokale fagforeninger.
- Behovsafdækning, analyse og bearbejdning af datagrundlag i forbindelse med udviklingsopgaver
- Udvikling af uddannelsestilbud og uddannelseskoncepter til FOAs tillidsvalgte
- Forankre læring, viden og koncepter fra udviklingsprojekter i FOA TR’s drift
- Faglig og pædagogisk tilrettelæggelse af og undervisning på konferencer, seminarer, workshops og kurser
- Udvikling i tæt samarbejde med FOAs tillidsvalgte, de lokale fagforeninger og de øvrige faglige og strategiske afdelinger i forbundshuset.
Du kommer til at indgå i stærke arbejdsfællesskaber på tværs af hele FOA TR’s opgaveportefølge.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med arbejdsmarkedet, overenskomster eller arbejdsmiljøområdet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til – eller erfaring med – tillidsrepræsentantsystemet.
Herudover har du stærke metodiske- og projektledelseserfaringer. Du kan have været ansat i en faglig organisation, men du kan også komme fra en arbejdsgiverorganisation, HR-funktion, uddannelsesinstitution eller anden lignende sammenhæng.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har indsigt i arbejdsmarkedsforhold
- Har stærke projektlederkompetencer
- Har erfaring med organisationsudvikling og demokrati i organisationer/på arbejdspladser
- Kan drive, facilitere og understøtte udviklingsforløb og innovative processer
- Har stærke kreative, digitale, pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer
- Trives med at arbejde analytisk og systematisk med udvikling
- Er god til at skabe relationer og arbejde sammen med mange forskellige interessenter
- Har politisk forståelse og kan omsætte politiske og administrative mål til handling
- Kan arbejde i feltet mellem udviklingsarbejde og praksisnære aktiviteter med tillidsvalgte
Vi tilbyder
- Et uformelt arbejdsmiljø, der er forankret i et udviklingsfokusret og stærkt arbejdsfællesskab
- Hjælpsomme og inspirerende kollegaer med forskellige kompetencer og baggrunde
- Tværfaglighed i opgaveløsningen
- Et spændende og afvekslende job med selvstændige arbejdsopgaver og hvor de fleste dage ikke ligner hinanden
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning og CV sendes via FOA’s elektroniske rekrutteringssystem senest 3. oktober 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Chef Karen Hansen på tlf. 52 20 35 48 Souschef Per Nissen på tlf. 29 63 19 91. Stillingen ønskes besat 1. november 2025, eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 166.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, men vi organiserer også privatansatte
FOAs medlemmer leverer offentlig service blandt andet ved at:
* arbejde med børn og unge
* pleje patienter på hospitaler og plejehjem
* slukke brande
* yde hjælp og service til ældre og handicappede
* køre busser
* gøre rent og lave mad på sygehuse, skoler, kaserner
* vedligeholde bygninger
Ansøg her
FOA
Stauning Plads 1-3
1790 København V
LJA-4470
Fuldtid
Fuldtid
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
03-10-2025
Tilbage til søgning