
Student til Dansk Erhvervs CSR-enhed
Du vil komme til at arbejde i Dansk Erhvervs CSR-enhed, som arbejder særligt med formidling, viden og værktøjer til medlemsvirksomheder; politisk interessevaretagelse og forbedring af rammevilkår; kommunikation og samfundsdebat samt facilitering af projekter, partnerskaber og arrangementer.
Jobbet
Bæredygtighed står øverst på den politiske dagsorden, og CSR-regler og krav er under hastig forandring. Dansk Erhverv skal bruge et par ekstra hænder til at løfte de opgaver.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Koordinering og planlægning af webinarer, konferencer og kurser
- Kommunikationsopgaver bl.a. artikler, kronikker til medier og indhold til nyhedsbreve
- Administrativ og praktisk support til CSR-enheden
- Udarbejde råd og vejlednings materiale til virksomheder om CSR, bæredygtig omstilling og diversitet
- Research og analyse
Du kommer til at arbejde tæt sammen med CSR-chefen og CSR-konsulenterne og får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen fordelt på 2-3 ugentlige arbejdsdage. Der er høj fleksibilitet ift. at indpasse undervisning og eksamensperioder. Til gengæld forventer vi, at du også er fleksibel, når der er behov for det.
Dit daglige arbejde vil foregå i Dansk Erhvervs hovedsæde i centrum af København.
Med i bagagen har du
Vi forestiller os, at du:
- Har et solidt kendskab til CSR/ESG som faglig disciplin samt generel viden om CSR-retningslinjer, og interesse for CSR-standarder og værktøjer samt kendskab til udfordringer med implementering af CSR/ESG-krav og regler i danske virksomheder og internationale værdikæder
- Har en forståelse for virksomheders dagligdag og udfordringer med drift, forretningsudvikling og CSR/ESG
- Har interesse for og viden om diversitet, mangfoldighed & inklusion
- Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- Er engageret, fleksibel og opmærksom på aftalte deadlines. Arbejder selvstændigt og udviser initiativ.
Du er formentlig bachelor- eller kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, cand.merc., internationale studier el.lign.
Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.
Løn efter aftale og pensionsordning.
Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Du kan få yderligere oplysninger hos CSR-chef Ellen Marie Friis Johansen på tlf. 2620 1124.
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” på vores hjemmeside Ledige stillinger (danskerhverv.dk) hurtigst muligt og senest den 11. august 2025.
Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden
Ansøg her
Dansk Erhverv
Børsgade 4
1215 København K
LJA-3631
Studenterjob
Studenterjob
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
11-08-2025
Tilbage til søgning