Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Praktikanter til politisk interessevaretagelse i Bruxelles – forår/efterår 2026


Synes du, at EU-politik er spændende, og kan du begå dig i et internationalt miljø? Kunne du tænke dig at opleve EU-politik fra en anden vinkel? Har du lyst til at arbejde et semester i Bruxelles i krydsfeltet mellem EU og kommunalpolitik? Så er jobbet som praktikant på KL’s EU-kontor i Bruxelles noget for dig!

Vores kontor for Jura og EU koordinerer KL’s interessevaretagelsesindsats over for EU-institutionerne, betjener KL’s Internationale udvalg og assisterer KL’s politikere i forhold til deres mødeaktiviteter bl.a. i Det Europæiske Regionsudvalg. Som praktikant får du en afvekslende hverdag med faglige udfordringer, hvor du får et konkret indblik i KL’s lobbyindsats samt forståelse for, hvordan EU-institutionerne påvirker de danske kommuner. Vi søger to praktikanter til hhv. forårssemesteret og efterårssemesteret i 2026.

Din hverdag i Bruxelles

Som praktikant vil du tilbringe dagligdagen i et internationalt miljø med spændende arbejdsopgaver og faglig læring om, hvordan man arbejder med politisk sekretariatsbetjening og interessevaretagelse. Du får gode muligheder for at netværke med unge studerende fra andre EU-medlemsstater. Praktikopholdet er også en mulighed for dig at opleve Bruxelles og din mulighed for at opbygge et netværk i et levende og internationalt miljø.

Du vil bl.a. skulle:

  • Forberede mødemateriale til KL’s politikere
  • Bistå KL’s politikere ved diverse møder
  • Udarbejde webartikler til KL’s hjemmeside
  • Følge og analysere sager, som er højt prioriteret for KL
  • Praktisk forefaldende arbejde

Interesse for EU-politik og gode kommunikationsevner

Vi søger praktikanter som:

  • Har en relevant baggrund inden for samfundsvidenskab, jura, humaniora eller lignende (fx cand.scient.pol. eller cand.scient.adm).
  • Har bestået 3. år af studiet inden start på praktikopholdet
  • Har interesse for EU-politik og/eller kommunalpolitik
  • Er grundig og struktureret med sans for detaljen samt evne til at bevare overblikket
  • Kan både arbejde i teams og selvstændigt
  • Har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Er udadvendt, har gå-på-mod og er villig til at løse både små og store opgaver
  • Behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Det er en fordel med kendskab til fransk, men det er ikke et krav.

Det praktiske

Vi søger to praktikanter til KL’s kontor i Bruxelles:

  • En praktikant til perioden den 1. februar 2026 - 31. juli 2026
  • En praktikant til perioden den 1. september 2026 – 31. januar 2026

Husk at tilkendegiv i ansøgningen, om du søger forårssemestret, efterårssemestret eller er fleksibel i forhold til start begge semestre.

Send os din ansøgning og CV senest søndag den 17. august 2025.

Vi holder løbende samtaler, som foregår online via Microsoft Teams.

Løn og ansættelsesvilkår

Som en del af praktikopholdet, vil vi:

  • Stille et kollegieværelse i Bruxelles til rådighed i praktikperioden
  • Betale ud- og hjemrejse samt én ekstra ud- og hjemrejse i praktikperioden
  • Give mulighed for franskundervisning i praktikperioden
  • Tilbyde mulighed for besøg til EU-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg efter nærmere aftale

Stillingen som praktikant er ulønnet.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen, men der vil periodevist være længere arbejdsdage, som kompenseres i perioder med mindre travlhed.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte EU-konsulent Oliver Cipek Jørgensen på +32 471 95 15 03 - e-mail olcj@kl.dk eller EU-specialkonsulent Jes Vitting på +32 477 17 83 29 - e-mail jevi@kl.dk.

 

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.



🕑  |  Bruxelles  |  17-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Square de Meeûs 1, 4th floor
1000 Bruxelles
Kviknummer
LJA-3622
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Square de Meeûs 1, 4th floor
1000 Bruxelles
Kviknummer
LJA-3622
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken