Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Konsulent eller seniorkonsulent til erhvervs- og innovationspolitiske analyser


Vil du bidrage til at sikre innovation, vækst og bæredygtig udvikling i vores samfund? Er du metodisk idérig, en dygtig formidler og motiveret af at søge svar på store samfundsspørgsmål? Så bør du overveje at blive konsulent i IRIS Group.

Vi leverer viden til bæredygtig vækst​

IRIS Group er et specialiseret konsulenthus, som er dybt engageret i udviklingen af vores samfund. Vi interesserer os for erhvervs- og innovationspolitik, iværksætteri, forskning og fremtidens kompetencebehov. Vi arbejder for at skabe de bedste vilkår for bæredygtig vækst og udvikling i tæt samspil med vores kunder, som bl.a. tæller ministerier, fonde, kommuner og universiteter.

Vi leverer samfundsøkonomiske analyser, måler impact, udformer strategier, kortlægger danske styrkepositioner samt evaluerer programmer og indsatser. Vi er kendt blandt vores kunder for vores grundige analyser og værdiskabende rådgivning.

Vores opgaver omfatter design, tilrettelæggelse og projektledelse af større analyser, kvantitativt dataarbejde, interviews, spørgeskemaundersøgelser, oplæg, facilitering og meget andet.

Vi benytter sjældent kun én metode og ser som regel på tværs af forskellige typer data i vores opgaveløsning. Derfor har vi opbygget et konsulenthold med en god blanding af kvantitative og kvalitative metodiske kompetencer med faglige rødder i økonomi, statskundskab, sociologi og kommunikation.

Det kan vi tilbyde

I IRIS Group får du:

  • En attraktiv stilling i et erfarent, fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.
  • Et stort medansvar for at drive og udvikle vores projekter og analytiske tilgange.
  • En arbejdsplads med meget medindflydelse, samarbejde og kort vej til ledelsen.
  • Et kontor i hjertet af København og fleksible rammer for at tilrettelægge din arbejdsdag.
  • En tilværelse som konsulent, der også giver plads til familie og fritidsinteresser.

Du vil blive en del af en virksomhed, hvor vi fagligt sætter overliggeren højt. Vores analyser skal være de bedste og mest værdiskabende på markedet.

Det søger vi

Konkret er vi på udkig efter en ny kollega, som:

  • Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.
  • Har interesse i og kendskab til det erhvervs- og innovationspolitiske system i Danmark.
  • Har erfaring fra fx en konsulentvirksomhed, et ministerium, en erhvervsorganisation eller lignende.
  • Er analytisk dygtig, grundig og god til at se mønstre og sammenhænge i data.
  • Har erfaring med og interesse for at indsamle og bearbejde kvantitative og kvalitative data.
  • Kan indgå i teams med forskellige kompetencer og bidrage til at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
  • Har gode formidlingsevner både skriftligt og ift. at visualisere data.
  • Er initiativrig, social og en god kollega.

Du vil typisk arbejde på et par projekter ad gangen. Vi sætter de enkelte projekthold afhængigt af erfaring og metodisk profil. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer og få mulighed for at udvikle dig fagligt inden for de områder, som du brænder for.

Send din ansøgning og CV til irisgroup@irisgroup.dk senest d. 3. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler i august mhp. opstart hurtigst muligt.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte underdirektør Frederik S. Gaardboe (tlf. 29 41 86 13).

Vi opfordrer alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge vores ledige stillinger.



🕑 Fuldtid  |  København V  |  03-08-2025


Ansøg på e-mail

Virksomhed
IRIS Group
Arbejdssted
Christians Brygge 28, 1. sal
1559 København V
Kviknummer
LJA-3577
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
03-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
IRIS Group
Arbejdssted
Christians Brygge 28, 1. sal
1559 København V
Kviknummer
LJA-3577
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøgningsfrist
03-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken